Man har et standpunkt -

Da Danmark i 2000 stemte nej til ØMU'en, handlede en stor del af den forudgående debat om selve debatten, og om partiernes forskellige strategier med henblik på at påvirke befolkningens holdninger. Befolkningens holdninger og påvirkningen heraf blev i sig selv en del af valgkamptemaet. På samme måde er det med indvandrerspørgsmålet. Befolkningens holdninger til flygtninge og indvandrere er et selvstændigt argument i debatten.

Egentlig ved vi forbløffende lidt om, hvordan holdninger skabes og ændres. Med denne bog kommer vi et skridt længere i forståelsen heraf. Man har et standpunkt. beskæftiger sig med stabilitet og forandring i den folkelige opinion. Hvor store holdningssvingninger er almindelige? Hvornår flytter befolkningen sig, og hvornår forbliver den uforandret? Hvem er det, der ændrer holdninger, når holdningerne ændres? Bevæger alle spørgsmål sig på samme måde, eller er der forskel fra emne til emne? Hvilken betydning har politiske begivenheder som 11. september eller regeringsskiftet i efteråret 2001? Og hvilken rolle spiller massemedierne?

Bogen analyserer bl.a. holdningsudvikling, hvad angår flygtninge og indvandrere, ØMU'en, Danmarks internationale engagement, velfærdsstaten, miljøet, racistiske gruppers ytringsfrihed, bygningen af Øresundsbroen, straf eller forebyggelse i kriminalitetsbekæmpelsen samt ulandsbistanden.