Læs og lyt til tusindvis af e- og lydbøger med Saxo Premium Stream e- og lydbøger Prøv gratis

Magteliten

- hvordan 423 danskere styrer landet

af

Du sparer 20% fra forlagets pris
Magteliten
  • Leveringstid Udsolgt fra forlaget
Køb til medlemspris og få altid fri fragt.
Prøv 14 dage gratis (herefter 79,-/md.).

Læs mere om Saxo Premium her.
  • Op til 70% rabat
  • Fri fragt
  • Stream 30.000 e- og lydbøger
  • Bog, hæftet (kr. 199,95) (kr. 250,00)
    1. Beskrivelse

      I daglig tale kalder vi Danmark et demokrati, men man må ikke se bort fra, at der i høj grad findes en magtelite i landet. ”Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet” afdækker hvem den består af og hvordan dette foregår.

      Magteliten i Danmark består af blot 432 mennesker, der tager de store beslutninger i alt fra politik til erhverv og kulturliv. Sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard har, i samarbejde med journalist Markus Bernsen, kortlagt hvem den inderste kreds af magteliten består af og det giver os et unikt indblik i vores samfund. 

      ”Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet” indfører dig i et magtspil, du ikke troede eksisterede i vores lille land.

      Andre udgaver:

      Lydbog, download
      E-bog, ePub

    2. Yderligere info
      Udgivelsesdato:
      01-06-2015
      Sprog:
      Dansk
      ISBN13:
      9788740018004
      Sidetal:
      211
      Vægt:
      616 g
      Dybde:
      25 mm
      Bredde:
      170 mm
      Højde:
      240 mm
      Nummer i serien:
      0
      Mærkat:
      Bog, hæftet
      Format:
      Hæftet
      Udgave:
      1. udgave
      Originalsprog:
      Dansk
      DK5:
      32.26
      • Forlagets beskrivelse

        Der findes en magtelite i Danmark. Denne bog fortæller, hvem den består af, og hvem det dermed er, der styrer Danmark.

        De 423 mest magtfulde danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. Til sammen danner de et lukket netværk i toppen af det danske samfund. Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre.

        Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.

        Læs også, hvorfor Jørgen Mads Clausen, Bente Sorgenfrey og Dronning Margrethe er med i inderkredsen, mens folk som Lars Larsen, Asger Aamund, Dennis Kristensen og Pia Kjærsgaard er ude i kulden.

        Om forfatterne:
        Anton Grau Larsen (f. 1983) og Christoph Ellersgaard (f.1981) er begge sociologer og ph.d. ved Københavns Universitet. De har tidligere udgivet en række videnskabelige artikler om danske topdirektører og arbejdet medudvikling af videnskabelige metoder.

        Markus Bernsen (f. 1980) er journalist på Weekendavisen, hvor han skriver om videnskab og samfund. BA i filosofi fra Syddansk Universitet og uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Hong Kong University.

      • Bibliotekernes beskrivelse

        Kortlægning af den danske magtelite og de 423 mest magtfulde danskere, der træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv.

      • Uddrag fra bogen

        Ordet "elite" er et af de mest misbrugte ord i det danske sprog. I dag er der eliter overalt: Der findes elitesvømmere, eliteforskere og elitedating. Der er elitespillere golfbanen og elitestuderende universiteterne, og efterhånden er så mange danskere blevet en del af en eller anden form for elite, at ordet helt er ved at miste sin betydning. Landets sande elite taler vi til gengæld ikke ret meget om. De rigeste og mest magtfulde danskere bliver sjældent kaldt for det, de er: en elite. 

        Måske skyldes det, at vi stadig ikke rigtig tror på dem. Blandt danskere er det en udbredt opfattelse, at vores land er befolket af én stor middelklasse, som har nogenlunde den samme indflydelse og de samme muligheder. I internationale undersøgelser om emnet er det altid Danmark, der skiller sig ud. Da samfundsforskere fra 41 lande stillede de samme spørgsmål til borgerne i en af de såkaldte ISSP-rundspørger, svarede sølle 11 procent af danskerne — langt færre end i nogen af de andre lande — at der fandtes "en lille elite" i deres samfund. 

        Det lader til at være en særlig dansk egenskab. Samfundsforskere taler om, at vi er "klasseblinde", og de diskuterer, om vi ikke kan få øje på forskellene, eller om vi af en eller anden grund bare ikke vil se dem. 

        I udlandet har finanskrisen ellers kastet nyt lys over eliten. På gaden protesterede Occupy Wall Street mod den ene procent af den amerikanske befolkning der bliver rigere og rigere. På universiteterne har økonomer med franske Thomas Piketty i spidsen opbygget imponerende databaser, hvor man kan følge udviklingen i indkomster og formuer hos befolkningen i en række lande. Piketty og hans kolleger har vist, hvordan den økonomiske politik gennem flere årtier har begunstiget dem, der tjener flest penge, og dem, der lever af renterne fra deres formuer. Det kan langt bedre betale sig at arve penge end at tjene dem, og derfor fortsætter en lille gruppe mennesker med at akkumulere enorme formuer og f'erne sig længere og længere fra den arbejdende middelklasse. I flere lande er kløften mellem de to grupper nu lige så stor som for krakket på Wall Street i 1929. 

        Det sker også herhjemme. De rigeste danskere har ikke rykket sig lige så hurtigt som i USA, men de flytter sig og penge og muligheder bliver mere og mere ulige fordelt for hvert år, der går. Afstanden mellem top og bund øges. 

        Danske samfundsforskere har aldrig rigtig undersøgt, hvad der foregår i toppen. Når de forsøger, deler de eliten op i underafdelinger — en kulturelite, en politisk elite, en erhvervselite — men de har aldrig set på, hvordan de forskellige eliter er forbundet til hinanden. I stedet for at kortlægge, hvem der faktisk har magten i landet, har de undersøgt nogle grupper i samfundet, som vi har vænnet os til at forbinde med magt. Det burde ellers være et af de vigtigste spørgsmål, som samfundsvidenskaben kan stille: Hvem har magten? Hvem bestemmer, og hvordan gør de det? 

        Den hidtil mest ambitiøse forskning blev udgivet i 2001 efter fire års undersøgelser. "Magtudredningen" var et ambitiøst forskningsprojekt, bestilt af Folketinget til at kaste lys over "organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet." Magtudredningen var også en undersøgelse af cirka 1.800 magtfulde positioner, den danske elite, og forskerne så på, om der fandtes en forbindelse mellem de forskellige magtstrukturer — en overbygning på eliterne. Her var svaret et klart nej: De fandt ingen beviser for, at de mest magtfulde fra erhvervsliv, politik, kultur, forskning og medier skulle have deres eget netværk på tværs af de velkendte søjler. "Det er svært at forestille sig, at det danske samfund skulle have én sammenhængende elite." konkluderede forskerne bag undersøgelsen. 

        Magtudredningen slog også fast, at de danske eliter var langt bedre til at repræsentere befolkningens interesser, end eliter i andre lande var det. Det gik den rigtige vej, mente de, og magten blev mere og mere demokratisk. Især den sidste konklusion blev modtaget med en del måben i offentligheden. Hvis det passede, ville det danske samfund være omtrent det eneste sted på planeten, hvor de rigeste og mest magtfulde mennesker af egen fri vilje handlede efter befolkningens ønsker. 

    3. Anmeldelser

    Fandt du ikke hvad du søgte?

    Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.