Madonna i pelskåbe

“Madonna i pelskåbe” er en roman, der er blevet rost af anmeldere verden over bl.a. i New York Times, Guardian, Sunday Times, Financial Times, Washington Post og flere andre store aviser. Sabahattin Ali, som i vore dage er en af de mest læste forfattere i Tyrkiet, har selv i sin tid ganske rammende beskrevet romanens hovedtema som nedenstående med sine egne ord fra bogen.  

”Selv verdens simpleste, mest åndsforladte, ja sågar dummeste menneske er udstyret med en sjæl så uudgrundelig og forvirret, at man må slås med forundring! … Hvorfor nægter vi så at indse det og tror, at det væsen, som vi kalder mennesket, er noget af det letteste at forstå og bedømme?”  

“Madonna i pelskåbe” er en socialrealistisk roman af Sabahattin Ali, der forbinder 1920’ernes krigstrætte, men kunstnerisk dynamiske Berlin med 1930’ernes fattige og korrupte Tyrkiet på baggrund af det intense kærlighedsforhold mellem den indadvendte unge mand Raif, som af sin fader sendes til Tyskland for at lære om sæbeproduktion, men i stedet udvikler en interesse for litteratur og kunst, og den tysk-jødiske malerinde Maria Puder. Raifs beundring af og forelskelse i et selvportræt udstillet på et galleri i Berlin, som minder ham om Andrea del Sartos maleri af ”Madonna delle Arpie”, giver hans liv en ny vending efter et møde med den, der lavede selvportrættet, nemlig Maria Puder.