I dag får du fri fragt på mere end 15 mio. bøger

Lyset bag dine øjne af Tommi Kinnunen

Lyset bag dine øjne

(E-bog, ePub)

Kunder (1 anmeldelse)

Beskrivelse: Den anmelderroste forfatter Tommi Kinnunen er tilbage med en uafhængig efterfølger til slægtsromanen, Hvor fire veje mødes. En gribende roman om at skille sig ud og ... Læs mere

Den anmelderroste forfatter Tommi Kinnunen er tilbage med en uafhængig efterfølger til slægtsromanen, Hvor fire veje mødes. En gribende roman om at sk... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
ISBN-13:
9788763848121
Sideantal:
368
Udgivet:
31-03-2017
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste

Andre udgaver:

(Bog, indbundet), Dansk
kr. 277,23
(Lydbog, download), Dansk
kr. 189,95
kr. 189,95

kr. 149,95

Du tilmelder dig Saxo Plusmedlemskab til 69 kr. hver måned. Se hvordan du sparer tre måneders Plusmedlemskab her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om Plusmedlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding

Du kan læse e-bogen på computer, tablet, smartphone, Kindle og diverse e-bogslæsere. Læs mere om programmer, sidetal og print her.



Forlagets beskrivelse

Den anmelderroste forfatter Tommi Kinnunen er tilbage med en uafhængig efterfølger til slægtsromanen, Hvor fire veje mødes. En gribende roman om at skille sig ud og finde sin egen vej, om ønsket om at blive far og kunsten at være mor.

Helena er kun ni år gammel, da hun mod sin vilje bliver sendt væk fra den lille by, hun er vokset op i, for at gå på blindeskole i Helsinki. Med tiden lærer hun dog storbyens lugte, lyde og veje at kende.

Fyrre år senere foretager Helenas nevø Tuomas frivilligt den samme tur sydpå for at læse på universitetet. Tuomas er en ambitiøs studerende, men han drømmer også om at slå sig ned og stifte sin egen familie. Ved sine besøg i Helsinki lærer han helt nye sider af sin faster at kende.

Hvordan er det at leve hele sit liv som en blind tilskuer og håbe, at der vil komme en dag, hvor folk vil være mindre optaget af det, der skiller dig ud, og mere af det, I har til fælles? Og hvordan er det at tage ud på en lang rejse for at blive den person, du gerne vil være, eller måske allerede var?

Fil størrelse: 499 KB

Kundernes boganmeldelser af Lyset bag dine øjne


0 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 0 anmeldelser.

Lars P
16-05-2017 (Bog, indbundet)

Man kan ikke kalde "Lyset bag dine øjne" for en fortsættelse af Tommi Kinnunens fantastiske "Hvor fire veje mødes", i hvert fald ikke en fortsættelse der kræver at man har læst forgængeren først. "Lyset bag dine øjne" er et selvstændigt kapitel i fortællingen om en slægt, og kan læses som en sådan. Personerne er for en stor dels vedkommende de samme som i den første bog, men vi er et par generationer længere fremme. Den blinde Helena, bor med sin familie i det nordlige Finland, tæt på grænsen til Rusland. De bor i en lille by hvor de fire veje mødes. De fire veje der lagde navn til første bog. Da Helena er ni år gammel, bliver hun sendt på blindeskole i Helsinki langt mod syd. Bortset fra nogle få besøg nordpå, kommer hun aldrig tilbage. Hendes nevø, den homoseksuelle Tuomas, flytter også til Helsinki, hvor han prøver at finde sig selv i en verden der ikke ser med milde øjne på hans slags. Som med "Hvor fire veje mødes", er også "Lyset bag dine øjne" en storslået fortælling om menneskers liv og sind. Kinnunen har ordet i sin magt, og ruller langsomt sin store beretning ud for læserens øjne. En beretning om at være anderledes, om ikke at passe ind i normerne, og om at finde sig selv alligevel. For i Kinnunens univers er der ikke mange der passer ind i normerne, og lige så mange der prøver at få det til at se ud som om de gør, samtidig med at de forsøger at forblive tro mod sig selv. Bogen har to fortællere, dels den blinde Helena der er bogens jeg-fortæller, og dels en alvidende fortæller der ser verden fra nevøen Tuomas side. De to hovedpersoner, er også dem der stikker mest ud i forhold til det "normale". Måske er det også derfor de begge to havner i storbyen. Det eneste sted hvor der er plads til dem, og det eneste sted de kan blive til dem de i virkeligheden er. Og det er nok også derfor de to får et særligt forhold til hinanden. De er anderledes i en sådan grad, at de ikke kan skjule det. Kinnunen tager læseren med helt ind under huden på den lille blinde pige, der med tiden bliver en ældre dame. Sammen med hende kæmper vi om at se verden gennem alle andre sanser end synet, og Kinnunen gør det så godt, at man næsten skulle tro at han selv var blind. Forfatteren tager os også med ind i nevøens liv, og vi lider med ham mens han forsøger at finde sig selv i sin homoseksualitet. Vi er med ham på ynkelige barer, hvor tilfældige bekendtskaber opstår, for blot at opløses næste morgen. Og det hele er så sørgeligt, og rammerne så firkantede. "Lyset bag dine øjne" er fortællingen om at finde sig selv - trods alt. Til tider kan bogen være lidt svær at finde rundt i, da Kinnunen springer rundt mellem fortid og nutid, så man nogle gange skal et stykke ind i et kapitel for at finde ud af hvornår det udspiller sig. Det giver et lidt rodet indtryk. Men ikke mere rodet, end at bogen skal have alle de stjerner den kan trække.

for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Se også:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.