Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse

- tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse

  • Format
  • Bog, paperback
  • Dansk

Beskrivelse

Er bogen kun til visning, så kan den bestilles på forlag@dafolo.dk 

Læringscentreret skoleledelse 

Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelseDenne bog bringer den nyeste forskningsviden indenfor skoleledelse i spil i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner på skolens vegne, som skoleledelser står overfor at skulle håndtere. Bogen præsenterer to konkrete tænketeknologier, hvor-igennem denne forskningsviden kan oversættes med henblik på at lede udvikling af en forskningsinformeret professionel ledelsespraksis: Læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Læringslakmusprøven tager afsæt i den new zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for 'elevcentreret ledelse'. I sin model sigter Robinson på 'at bringe uddannelse tilbage ind i uddannelsesledelse', hvilket vil sige at sikre, at ledelse og ledelsesinitiativer foretages med elevernes læringsudbytte for øje. Her kan læringslakmusprøven hjælpe med at sætte og fastholde skoleledelsers fokus på, hvordan udviklingstiltag og daglige praksisser i skolen skal tilrettelægges og ledes, så de fører til udvikling af undervisning og øget læringsudbytte. Ledelseskompasset er en videreudvikling af den canadiske skoleledelsesforsker Michael Fullans model for forandringsledelse med særligt fokus på skoleudvikling. Ledelseskompasset bygger videre på Fullans devise om, at 'forandring af uddannelse er teknisk simpel, men socialt kompleks'. Ledelseskompasset kan således bruges til mere specifikt at adressere de relationelle, organisatoriske og affektive processer, som følger med, når man som ledelse vil lede og udvikle skolen som organisation mod et øget fokus på elevernes læringsudbytte.Igennem bogen illustreres pointerne gennem konkrete eksempler på brugen af disse tænketeknologier, ligesom der præsenteres konkrete spørgsmål til arbejdet med læringslakmusprøven og ledelseskompasset.Bogen henvender sig primært til skoleledelser, men andre med interesse for ledelse på skoleområdet kan med fordel læse med.'Yderst relevant anskaffelse til skoleledere, der ønsker at opkvalificere deres ledelse. Bogen er oplagt at anvende ved uddannelse og videreuddannelse af skoleledere.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenterOm serien LÆRINGSLØFTSerien 'Læringsløft' består af en række udgivelser, der leverer forskningsbaseret viden om aktuelle pædagogiske emner til professionelle praktikere i grundskolen. Udgivelserne dækker det pædagogiske forsknings- og vidensfelt fra skoleledelse og klasseledelse over inklusion og differentiering til fagenes didaktik, it-didaktik mv. Serien henvender sig til de pædagogiske professionelle i skolen, det være sig pædagogen, læreren, skolelederen, der har det til fælles, at de på et forskningsinformeret grundlag primært beskæftiger sig med, hvordan man skaber et løft i elevernes læring. Ambitionen med udgivelserne er at gøre den pædagogiske forskning tilgængelig på brugbar vis for professionelle praktikere. Formålet er at bidrage til at fremme kvaliteten af den professionelles praksis og derved gavne elevernes læring ved at levere relevant og værktøjsorienteret teori og resultater til professionelle praktikere.Serien Læringsløft udgives i samarbejde mellem Dafolo Forlag og konsortiet LÆRINGSLØFT 2020, der består af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og professionshøjskolerne UCC, Metropol og VIA UC. Konsortiet arbejder med at skabe et sammenhængende forskningsløft, professionsløft og praksisløft med fokus på elevers læringsudbytte.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal136
  • Oplagsstørrelse1
  • Udgivelsesdato12-12-2014
  • ISBN139788771600902
  • Forlag Dafolo
  • Nummer i serien0
  • Målgruppefor skoleledere
  • FormatPaperback
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt325 g
  • Dybde0,8 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    20 cm
    20 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO080