Lærerens relationskompetence

  • Denne udgave
  • E-bog, ePub
  • Dansk
E-bogen er DRM-beskyttet og kræver et særligt læseprogram

Beskrivelse

Børn og unges relation til deres lærere er altafgørende for deres skolegang, både personligt, socialt og fagligt, og for deres fremtid. Derfor synes det paradoksalt, at den studerende under læreruddannelsen og den praktiserende lærer i efteruddannelsessammenhæng opøver kompetencer inden for eksempelvis fagdidaktik og klasseledelse, men i høj grad er overladt til sig selv i forhold til at udvikle sin relationskompetence. Det kan skyldes, at det relationelle kan virke for diffust eller for personligt at tale om, og kan man egentlig professionalisere sig selv? Louise Klinge har i forbindelse med sin ph.d. observeret i time efter time og interviewet både elever og lærere, og hun har selv undervist i årevis. På baggrund heraf har hun fundet karakteristika ved og betingelser for læreres relationskompetence. Ved hjælp af begreber, som eksemplificeres i en række hjertevarmende og tåkrummende eksempler fra praksis, gives her en mulighed for, at man som studerende, lærer, lærerteam eller skoleledelse kan forholde sig professionelt til relationelle aspekter af undervisningen. I bogen beskrives relationskompetencens kendetegn indgående helt ned på interaktionsniveau med fokus på elementer som afstemmere, omsorgsetiske handlinger og elevernes psykologiske behov. Derudover beskrives de ydre og indre betingelser, der må være opfyldt, for at man som lærer kan agere relationskompetent. I bogens sidste kapitel kastes et kritisk blik på skolen som sådan og på læreruddannelsen. Afsættet er den præmis, at det er af afgørende betydning for børns skolegang og fremtid, at lærere agerer relationskompetent, og skolen og uddannelsen må understøtte dette. For relationskompetencen kan udvikles. Har man som lærer ingen interesse heri, og har man ikke børnene på sinde, har skolen en helt anden opgave, nemlig at sortere i de lærere, vi udsætter vores børn for. Den professionelle handling er altid situeret og må afhænge af et professionelt skøn i den konkrete situation, og bogen tilbyder derfor både viden, øvelser, refleksionsspørgsmål og praksiseksempler fra andre læreres praksis, som kan understøtte arbejdet med at kvalificere din relationskompetence, sådan at din intention om, at enhver af dine elever skal trives og lære noget, realiseres i videst mulige omfang. Louise Klinge har bred erfaring som underviser i forskellige skolekontekster og for elever i alle aldre og med forskellige forudsætninger. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og forsvarede i 2016 sin ph.d. om læreres relationskompetencer. Hun fungerer nu som selvstændig skolekonsulent. Læs mere på www.louiseklinge.dk. Fil størrelse: 3470 KB

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal270
  • Udgivelsesdato31-05-2018
  • ISBN139788771606737
  • Forlag Dafolo A/S
  • FormatePub

Findes i disse kategorier...

Se andre, der handler om...

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080