Lad os ikke gå i hundene i aften

Lad os ikke gå i hundene i aften er den 31-årige englænder Alexandra Fullers selvbiografiske beretning om sin familie og sin opvækst i Afrika fra 1972 til 1990.

Da Alexandra var to år gammel, forlod hendes familie England og slog sig ned på en farm i det, der dengang hed Rhodesia. Året var 1972, og borgerkrigen rasede i landet. Hendes far sluttede sig til den hvide regering og tog i perioder væk fra farmen for at kæmpe mod de sorte guerillafraktioner.

Alexandras mor havde et skrøbeligt sind, som gjorde det umuligt for hende at være en typisk mor med hensyn til omsorg, rent tøj og faste spisetider. Derimod indgød hun sine børn dyder som selvstændighed og styrke, noget de så rigeligt havde brug for i det på en gang smukke og barske Afrika.