Korona

Hanne Raunow sprang ud som lyriker i en sen alder. Først da hun gik på førtidspension, først fra Ritzaus Bureau og siden fra Fyns Amts Avis´ redaktion på Ærø, magtede hun at lade lyrikken afløse journalistikken.  

I mellemtiden havde hun helliget sig arbejdet som hjemmearbejdende husmor med tre børns opvækst som førsteprioritet. Som ung  var hun globetrotter som ansat i Mærsk. 

Det blev til to såkaldt biologiske sønner og midt imellem adoption af en datter fra Thailand. 

I jævnlige udgivelser siden 2006 har hun skrevet om kærlighed, især den forbudte til en gift mand, som hun i skrivende stund kender på ottende år, og som er hendes muse.  

KORONA omfavner også en norsk forbindelse. Det er ham, der har skrevet de smukke kærlighedsdigte, som er indgangen til bogen. 

Fjeldet, fossen under hans hus er naturens elementer, som altid er fremherskende  i hendes digtning. Det drejer sig om naturen i og omkring mennesket.  

Den norske forbindelse er en ti år yngre forsker og karkirurg. 

Aldersspændet og den geografiske afstand er en barriere. Men norske Erney er vaks nok til at tage det første fly fra Trondheim, når der er lyrisk guf på gaflen. Eller sende hende flybilletter til Nordnorge. 

Erotisk set mager det sig sådan, at musen tænder på, at hun har denne anden elsker.