Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Vidste du, at det ældste levende væsen i Danmark er et meget gammelt egetræ. Det hedder Konge-egen og står i Jægerspris Nordskov ved Frederikssund. Konge-egen har oplevet både vikingetid, middelalder og en masse andet helt op til vores tid. Det er underligt at tænke på. Historien om Konge-egen følger årstidernes vekslen og viser de skiftende generationer af mennesker, der har levet eller færdedes i Danmark. Den fortæller også, hvordan egen vokser og med tiden ældes, og hvordan landet, skoven og landskabet har forandret sig fra jernalderen til i dag.