Julen i Norden i det 16de århundrede

Julen fejredes i Norden i det 16de Århundrede, fordi den var Kristi Fødselsfest og Årets Begyndelse.. Bagved lå en anden Grund til at holde Højtid, den samme, der i sin Tid havde fremkaldt Asadyrkernes Jul og siden gjort det naturligt at henlægge Kristi Fødselsfest og Årets Be­gyndelse just til denne Tid, det var Glæden over det tilbage­vendende Sollys.

Denne Naturgrund må ikke tabes af Sigte. Dels er det nem­lig den, der bliver tilbage, når alle de religiøse Iklædninger fjærnes, dels er det den, der til enhver Tid lige villig har tjent til Underbund og Sindbillede for hver ny og dybere Fortolkning. Lysets Genkomst har kaldet til Fest, da vore Forfædre i den grå Oldtid skarevis trængte ind i Evropa fra Sydøst og under nordligere Breddegrader lærte at savne og skatte det Sollys, der i det tidligere Hjem stundom havde været for stærkt. Lysets Fød­sel i Vintermørket blev senere for Asadyrkerne den Årstid, hvor det faldt af sig selv at fejre Thors, Frejrs og Odins Sejr over Jæt­terne. Og Lysets Komme til Verden blev endelig for de Kristne det på een Gang simpleste og dybeste Udtryk for Kristi Menneskefødsel.

Dog end ikke ved denne Tydning af Julen som Glædesfest for det tilbagevendende Sollys tør vi standse. Bagved tegner sig i det 16de Århundrede dunkle, men umiskendelige Spor af en endnu ældre Fest, den ældste, der kendes: Festen for Mørket.