Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En af de største kvindelige politikere i vor tid er tyske Angela Merkel, der som Tysklands kansler, har opnået stor international anerkendelse.
“Angela Merkel” er en autoriseret biografi skrevet af Stefan Kornelius. Han beskriver hele Angela Merkels udvikling fra at være en ung kvinde, der tog en doktorgrad, til at komme ind under Helmut Kohls vinger og blive en del af det politiske parti CDU; hvilket skulle blive starten til en storslået politisk karriere.
“Angela Merkel” handler om, hvordan en kvinde, der med mange odds imod sig: Sit køn, sin religion, fortid i DDR og barnløshed, endte på toppen af det politiske hierarki.