Ingen vej tilbage

"Nogle vender tilbage fra krigen som helte, andre frataget deres værdighed. Tommi Kinnunens roman brænder sig fast i læserens bevidsthed og efterlader et varigt indtryk."– Finlandia-prisens jury Foråret 1945: Fem kronragede kvinder krydser den norsk-finske grænse. De er ’tyskertøser’ og har været i norsk fangelejr, men nu, hvor krigen nærmer sig en afslutning, skal de tilbage til deres hjemland. De vandrer til fods gennem det krigshærgede Lapland, hvor befolkningens uvilje mod dem ulmer – for det, der blev tolereret under krigen, bliver nu betragtet som en forbrydelse.Kvinderne taler ikke indbyrdes om, hvorfor de hver især valgte at følge de tyske tropper. Nogle gjorde det af frygt for sovjetterne, andre af kærlighed, mens andre igen nærede nationalsocialistiske sympatier. Men nu er kvinderne tavse. Tavse af skam og frygt for, hvad der venter dem derhjemme nu, hvor krigen er tabt, og de stod på den forkerte side. Kan kvinderne finde trøst og fællesskab hos hinanden? Og hvordan vender man hjem, når man er uønsket?Ingen vej tilbage er en rørende og skræmmende skæbnefortælling om mod og udholdenhed, krig og kærlighed, skam og fejlslagne drømme. Romanen giver stemme til de kvinder, der valgte at holde med krigens tabere, og som konsekvens mistede alt.Pressen skriver:”Fremragende og tankevækkende roman."— Bogvægten"At Tommi Kinnunen, der har skrevet den vidunderlige slægtsroman Hvor fire veje mødes, formulerer sig godt, vidste vi på forhånd."— Bogrummet"Kinnunen giver overbevisende stemme til de svageste, nemlig definske tyskerpiger, der gik hjem fra Norge og aldrig nogensindefortalte nogen om turen."— Lektørudtalelse"Ingen vej tilbage er en tankevækkende øjenåbner af en roman. Bogens budskab er vigtigt og dens indlevelse dybt rørende.”— Avisen Savon Sanomat”Kinnunens roman fik så mange stærke følelser frem i mig, at tårerne vældede frem i mine øjne. Ingen vej tilbage er en markant og rørende roman.” — Avisen Kaillissanomat“Kinnunen får alle sanser i spil: Man lugter de rygende ruiner og smager den tynde suppe, føler kvindernes smerte, forfærdelse og glimt af håb … Det er den bedste finske hjemstavnsroman nogensinde.”— Avisen Ilta Sanomat