Hvor meget globalisering tåler mennesket?

Rüdiger Safranski hjælper os med at navigere i et stormvejr af indtryk og trusler. På en anskuelig måde fortæller han, hvordan det kom dertil, at globalitet - engang indbegrebet af den største rummelighed - er blevet et fængsel, et sted præget af hysteri. Han plæderer for nødvendigheden af at skabe fristeder, hvor ligevægt og handledygtighed kan trives.

Tidligere ryddede man lysninger i skovene for at grundlægge civilisationer. I dag, mener forfatteren, er den globale civilisation blevet til en tykning, og den enkelte er derfor nødt til at rydde sin egen ""lysning"" for at skaffe sig plads til at leve. Alligevel handler det ikke om afsondring, men om forsøget på at holde den globale omklamring så meget på afstand, som det er nødvendigt for at kunne bevare vores individualitet.