Historiske optegnelser

Bog
  • Denne udgave
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 938 sider

Beskrivelse

I europæisk oldtid nedtegnede græske og romerske historieskrivere fædrelandets historie fra fortidens mytiske helte frem til samtiden og grundlagde hermed en tradition, som fremover kom til at præge al europæisk historieskrivning. Det kinesiske modstykke hertil er Sima Qians Historiske optegnelser, der blev til omkring begyndelsen af det første århundrede f.v.t.

Sima Qian var hofastrolog hos kejser Wu-di (140-87) af Han-dynastiet, men havde i tilknytning til sit embede med særlig interesse kastet sig over studiet af den kinesiske historie, som han fulgte fra sagntid til samtid. Han skabte i 130 kapitler af varierende længde det første og hidtil største samlede historiske værk i kinesisk tradition. Allerede som ung var Sima Qian særdeles belæst og var desuden vidt berejst inden for det Kinesiske Rige, der under Han-dynastiet nåede sin hidtil største udstrækning. Forgængernes historiske kilder, adgangen til de kejserlige arkiver samt personlige erindringer og indtryk for forudsætningerne for Sima Qians omfattende historieværk. I de Historiske optegnelser indgår halvfjerds Biografier, der portrætterer en langrække fremtrædende skikkelser fra forskellige samfundslag og forskellige perioder. Derudover finder man her nogle oversigter over fremmede folkeslag, som kineserne kom i berøring med under det tidlige Han. I modsætning til optegnelsernes øvrige kapitler er biografierne ofte mindre formelle og indeholder et blandet og broget materiale, der kunstfærdigt forener historiske kendsgerninger med legende, heroisk idealisering, mere eller mindre formaliserede anekdoter og beretninger, som synes hentede fra folkelige røverhistorier. Det er disse Biografier, som her forelægges i dansk oversættelse.

Sima Qians strukturering af stoffet var ny i kinesisk historieskrivning. Så beundret var hans måde at præsentere stoffet på, at den dannede skole for al senere historieskrivning i Kina. De første samlede versioner af de Historiske optegnelser dateres til 8. århundrede, men siden er teksten genudsendt i talrige udgaver helt frem til vore dage og udgør trods den kritiske forsknings fortsatte landvindinger stadig et af den kinesiske historieskrivnings hovedværker. Talrige digtere og forfattere har i tidens løb hentet inspiration i Sima Qians beretninger; nutidens filmskabere henter stof derfra, og selv i populære tegneserier genfinder man episoder og anekdoter, som kan spores tilbage til den kejserlige hofastrolog.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal938
  • Oplagsstørrelse1
  • Udgivelsesdato27-04-2007
  • ISBN139788779342248
  • Originaltitelnull
  • Forlag Aarhus Universitetsforlag
  • Nummer i serien0
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogKinesisk
Størrelse og vægt
  • Vægt2242 g
  • Dybde6,3 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    18 cm
    26 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO081