Fjerne rystelser- Hævnarie- Trio til tidens ophør

Lars Norén (f. 1944) er Sveriges internationalt mest anerkendte dramatiker. Fra 1963-1980 skrev han først og fremmest som digter i en vild og voldsom sprogudvikling, der førte frem mod en tæt, krystallinsk poesi med en stærk scenisk ladning. Fra 1980 blev den grundlag for en dramatik, der er stærkt naturalistisk, men åben for poetiske indfald, psykoanalytisk inspiration, diskussioner af kunst, kultur og politik samt menneskelige fortællinger på niveau med de største romaner. Lars Norén har dette efterår udgivet sit første skønlitterære prosaværk Filosofins natt siden 1980, der netop er blevet indstillet til Nordis Råds Litteraturpris 2013.

De tre skuespil Hævnarie, Trio til verdens ende og Fjerne rystelser handler alle tre meget direkte og oprigtigt om oplevelser af svigt, død, sygdom og menneskers afhængighed såvel som udnyttelse af hinanden. Det gør de både medfølende, humoristisk og konfronterende i en form, der forener poesiens præcise eksistentielle nedslag og sprogtæthed med romanfortællingens bredde og umiddelbarhed – men i en form der er dramatikkens alene.

I forlængelse af den samlede udgivelse af Hævnarie, Trio til verdens ende og Fjerne rystelser, rejser sig spørgsmålet om hvorfor dramatik i Danmark er total overset som en litterær, skriftlig kunstart, der ikke står tilbage for litteraturens andre hovedformer, poesi og prosafortælling.

Oversætteren og forfatteren Mikkel Thykier udgiver i vinteren 2012/2013 en lille række oversættelser, der rummer oversættelsen af Hævnarie, Trio til verdens ende og Fjerne rystelser af Lars Norén. I oktober udkom Maurice Blanchots Dagens vanvid og Mitdødsøjeblik og Lisa Samuelssons oversættelse af LauraRidings En anonym bog (fra Apparatur nr. 6, 2003). I serien udgives endvidere Åke Hodells erindringstekster om Gunnar Ekelöf. Den lille serie diskuterer og kommenterer de enkelte tekster indbyrdes og udgør samlet set en udfordring af de traditionelle opdelinger mellem skønlitteratur og litteraturkritik. Denne udfordring er tilsvarende et gennemgående spor i Thykiers egen praksis. I januar 2013 udgiver han bogen SUB ROSA, som er en selvstændig fortsættelse af de to essaysamlinger Entré (2009) ogRefleksioner i guld og bly (2010).