Alle bøger af Thomas Dickson

Alle tilgængelige bogudgivelser af Thomas Dickson på Saxo. Vi har 10 titler forfattet af Thomas Dickson, tilgængelig her på shoppen, se udvalget nedenfor.

Filtrér resultat

  • Dine valg Ryd alle
  • Type
    • ()

  • Format
    • ()

    • Vis mere
  • Sprog
    • ()

    • Vis mere
  • Tags
    • ()

    • Vis mere
  • Forlag
    • ()

    • Vis mere
Ryd alle

Alle bøger af Thomas Dickson

Thomas Dickson
Jeg er uddannet arkitekt og industriel designer fra Kunstakademiet og har selv gennem mange år været udøvende designer. Da jeg også er journalistuddannet, har jeg ved siden af min tegnestue haft en omfattende skribentvirksomhed (bl.a. tidligere design- og arkitekturmedarbejder på dagbladet Information). I 2006 kulminerede det med bogen Dansk design, der er udgivet her hos Gyldendal.
For mig har det med bogen været vigtigt at beskrive designhistorien ud fra den udøvende designer/arkitekts synsvinkel og beskrive, hvordan designere tænker, mens de arbejder. Derfor fokuserer min bog ikke udelukkende på æstetik og stilhistorie, men beskriver lige så meget vores omgivelser og brugsgenstande som en logisk følge af den danske måde at forme hverdagslivet på. Hvad er for eksempel de geografiske, ressourcemæssige, teknologiske, økonomiske og kulturelle årsager til, at dansk design er blevet, som det er?
Man kan også sige, at design selvfølgelig handler meget om lækker formgivning, der ofte begejstrer og fascinerer os, men det er mere end det – design handler også om innovation og funktionalitet og om at løse problemer for os i vores hverdag. Jeg har også villet fortælle de spændende udviklingshistorier, som har ledt frem til de gode og smukke design – og beskrive personerne, firmaerne og miljøerne bag dem.
Jeg har samtidig valgt i bogen at beskrive dansk designs historie i sin helhed. Det vil bl.a. sige, at jeg går langt tilbage, fx til hvordan flinteøkserne blev til, og vikingeskibene blev bygget. Men hovedparten af bogen fokuserer på de sidste 100 års design, ikke mindst med vægt på dansk designs gyldne æra i årene efter 2. verdenskrig. Også design fra de sidste 5-10 år har fundet vej til bogens 575 sider. Helheden kommer også til udtryk i, at stort set alle designdiscipliner er med i bogen. Naturligvis kan læseren finde de klassiske Wegner-møbler og det kendte industrielle design fra Lego, Stelton og Bang & Olufsen. Men derudover er der bl.a. kapitler om grafisk design, tøj- og tekstildesign, transportdesign, design til byggeriet og offentligt design. Derfor møder man i bogen blandt mange andre ting middelalderens malede våbenskjolde og det nyeste layout på dagbladet Politiken og derudover fx tog, cykler og færger, Velux-vinduer og PH-lamper, Henrik Vibskovs tøj samt parkbænke, gadelamper og den æglæggende Irma-høne bøjet i neon ved Sortedamssøen.

Lidt mere om mig: Jeg er født i 1958 i Los Angeles af danske forældre, men kom som 7-årig tilbage til Danmark. I dag bor jeg i København, hvor jeg arbejder som designer, forsker, konsulent og skribent. I 2002 var jeg med til at starte en afdeling for fremtidsforskning, Vision Lab, for Lego. Og i en længere periode har jeg desuden været lektor ved Center for Designforskning på Arkitektskolen Aarhus.
Siden den 1. januar 2008 har jeg siddet i Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk og design, sammen med industriel designer Louise Campbell og ædelmetalformgiver Bess Kristoffersen. Derudover var jeg i en årrække medlem af bestyrelsen i foreningen af Danske Designere samt har siddet i diverse ministerielle udvalg, komiteer og juryer i forbindelse med designkonkurrencer.
Flere af mine egne design har modtaget hæder og priser. Blandt andet tegnede jeg Calla-tragten for Royal Copenhagen, der i 1998 både fik den amerikanske Good Design Award og blev solgt fra butikken i Museum of Modern Art i New York.
Som designforsker arbejder jeg inden for en relativ ny disciplin, der kaldes strategisk design. Her udvikler jeg – bl.a. i samarbejde med forskere på CBS – nye ledelsesmetoder for design. Målet er, at design i højere grad kan integreres i virksomhederne. På den måde kan der ikke alene skabes mere kreative koncepter og bedre produkter, men også udvikles nye værdifulde forretningsområder i virksomhederne. Jeg har desuden skrevet bogen Designforskning – en international oversigt (Arkitektskolens Forlag, 2002); og sammen med le

Der er produkter fra din søgning Der er produkter fra din søgning

  • Filtrér
  • Sortér
til toppen

Velkommen til Saxo - din danske boghandel!

Hos os kan du handle som Gæst, Saxo-bruger eller Saxo Premium-medlem. Du bestemmer selv, og vores kundeservice sidder altid klar med hjælp.

Om medlemspriser hos Saxo

Hvis du køber til medlemspris, bliver du automatisk medlem og får del i de mange fede fordele. De første 30 dage er gratis for nye brugere, og derefter koster det kun 99,-/md. Medlemskabet fornyes automatisk, og du kan altid opsige det. Læs mere om fordelene ved Saxo Premium her.

Machine Name: SAXO081