Et øjeblik af evighed

Jeg går blandt legende bølger

På en strand i solens sidste skær

Der bader himlen i blodrøde stænk

En symfoni af ufattelige lysvæld

Gennem dem skimtes evigheden

Sandet er skyggekoldt under fode

Det knaser som rimfrossent græs

Et glimt af min elskede vinter

I sommerens ustadige varmeflimmer

Kærlighed, tænker jeg, gives til dem

Som ønsker at komme fri af ensomhed

Jeg ånder ensomhed som havfrisk luft

Og drikker den som gudernes nektar

Jeg går blandt syngende bølger

På en strand i månens klare skær

Der hyller havet i glitrende krystal

En sirenesang som et tidløst ekko

Pludselig istemmer evigheden.

Om forfatteren

Anne Sofie Mørk Jessen er en ung digter, hvis tekster har baggrund i et liv domineret af sorg og glæde på skift. Hun er inspireret af en bred vifte af danske digtere fra Oehlenschläger til Søren Ulrik Thomsen. Hendes digte har primært toner af melankoli og mørke, med undertoner af håb og ensomhed.