Streaming af e- og lydbøger Stream e- og lydbøger Prøv gratis

En uskyldig familie

af

Du sparer 30% fra forlagets pris Du sparer 43% fra forlagets pris
En uskyldig familie
  • Forlagets pris kr. 300,00
  • Leveringstid 1-2 hverdage
  • Forventet levering 18-07-2018
Køb til medlemspris og få altid fri fragt.
Prøv 14 dage gratis (herefter 79,-/md.).

Læs mere om Saxo Premium her.
  • Op til 70% rabat
  • Fri fragt
  • Stream 30.000 e- og lydbøger
  1. Beskrivelse

    "En uskyldig familie" er historien om lykkejægeren og finansmanden Frederik, der er flyttet til udlandet efter en oprørsk opvækst i en venstreorienteret sydfynsk familie. Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og danske værdier. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør fokusere på sin familie og acceptere, at ingen penge i verden kan købe ham den frihed, han drømmer om.

    "En uskyldig familie" er en uafrystelige fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed.

    Andre udgaver:

    Bog, paperback
    Bog, ukendt format, brugt
    Lydbog, download
    E-bog, ePub

  2. Yderligere info
    Udgivelsesdato:
    05-01-2017
    Sprog:
    Dansk
    ISBN13:
    9788740026603
    Sidetal:
    298
    Vægt:
    514 g
    Højde:
    28 mm
    Bredde:
    158 mm
    Længde:
    227 mm
    Mærkat:
    Bog, indbundet
    Format:
    Indbundet
    Udgave:
    1
    Originalsprog:
    Dansk
    • Forlagets beskrivelse

      En uskyldig familie er først og fremmest historien om Frederik, en lykkejæger og finansmand, der kommer fra det idylliske Sydfyn og føler sig misforstået af sine forældre. Men kan man forlade det, man ikke kan komme overens med? 

      Efter nogle år i London og New York vender Frederik hjem til sine rødder og de værdier, der er særligt danske. Hans far er kun en skygge ved siden af hans stærke, frigjorte mor, mens hans søster er blevet præst og mener, at Frederik bør besinde sig på familien og på, at ingen penge i hele verden kan købe ham den frihed, han drømmer om.

      En uafrystelig fortælling om grundkernen i en dansk familie med stærke kvinder, mindre stærke mænd, ansvar, tilgivelse og kærlighed.
      En moderne Lykke-Per. 

    • Bibliotekernes beskrivelse

      Fra en oprørsk opvækst i en venstreorienteret sydfynsk familie opnår Frederik succes på det brølende finansmarked i USA. Drømmen er opnået, men usikkerhed, skyldfølelse og tvivl i forhold til forældre og søskende lægger sig som en spændetrøje omkring ham.

    • Uddrag fra "En uskyldig familie

      Starten på kapitel 1 i 'En uskyldig familie'

      Huset på Strandvejen var bygget i schweizerstil, og den eneste grund til, at Jytte og Holger havde råd til at købe det, var, at det krævede en gennemgribende renovering. Allerede den dag, de flyttede ind, blev de bemærket. Hverken fru Nielsen eller fru Schnell fik tilfredsstillet deres nysgerrighed blot ved at kigge ud gennem vinduet, og derfor gik de ud på fortovet, på vejen, de iklædte deres provinsielle nysgerrighed velkomstgaver, en hurtigt ompottet plante, lidt i hast sammenskrabede småkager. De bankede på døren og sagde: 

      Hvor er det godt med nogle unge mennesker! Bagefter strakte fru Nielsen ryggen og gned sin lænd, fru Schnell hostede salvelsesfuldt og overvejede med sin samlede hjernekapacitet, om de to mennesker, hun lige havde set i døren ind til en misligholdt, men dog respektabel strandvejsvilla et stenkast fra Svendborgsund, mon var det, man kunne kalde hippier? De så mærkelige ud. Hun havde haft et tørklæde om hovedet, han havde langt hår. Den mørke vinternat, da de havde mødt hinanden i Ollerup, havde de danset til liveoptagelserne fra Woodstock, de havde imiteret en festivalstemme, der sagde: And if you're too tired to chew pass it on. 

      De havde nikket indforstået ved tanken     om det biodynamiske landbrug, hvis indvielse de var med til at fejre: De havde nulret hash i hænderne, kysset hinanden på en beruset måde og viet deres liv til verdensfreden. Det varede ikke længe, før deres to første børn, Frederik og Lene, myldrede ind og ud af de fine tæppebelagte stuer hos fru Nielsen, det varede ikke længe, før de spiste hjemmelavet karamel og bagte kræmmerhuse hos fru Schnell, før de artigt sad i sofaen og åndeløst stirrede på de malerier, der med deres tilriggede tremastere og alvorlige mænd med bakkenbarter lignede vidnesbyrd fra en anden og mere magisk verden. 

      Det varede heller ikke længe, før Jytte var en fast gæst i de borgerlige stuer. Enten ledte hun efter nogen, der kunne hjælpe hende med indkøb og børnepasning og lettere vedligeholdelse, eller også flød hun over med al den hjælp og forståelse, hun gerne ville give til sine naboer og medsøstre. Mere end én gang troppede hun op med klidboller og farvede krystaller, hun havde købt hos en marskandiser, og som lyste så smukt, når man hængte dem i vinduet. 

      Det var vel dét, der var typisk Jytte: at hun så gerne ville ophæve den ensomhed, der mærker de fleste og følger os alle i døden. Og alle på Strandvejen mærkede det, kom til at holde af Jyttes facon. For det var også rigtigt, at man skulle komme hinanden ved, det var også rigtigt, at det var fjollet at føre regnskaber over, hvem der inviterede hinanden til selskab i små sirlige hæfter, bagtale hinanden på misundelige måder. Herregud, hvorfor ikke bare gå ud i solen og snakke? Jo, Jytte fik indført et mere uformelt, mere hjerteligt samvær på Strandvejen. Enkelte talte ligefrem om, at der udgik et særligt lys fra hendes hjerte. Andre mente dog, at det var noget pjat. Lys? Hun var jo ikke en engel….

  3. Anmeldelser

    Kundernes boganmeldelser af En uskyldig familie

Fandt du ikke hvad du søgte?

Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.