En hårnål klemt inde bag panelet

Det er altid med store forventninger, at jeg kaster mig over en af Søren Ulrik Thomsens bøger, der plejer at blive indfriet. Hans seneste bog “En hårnål klemt inde bag panelet” (hvis mærkværdige titel forklares i bogen) er ingen undtagelse. Kendere af Thomsen vil vide, at hans forfatterskab løber i to spor: poesien og essaystikken. Med denne bog forener han for første gang de to genrer – og mere til. Således dækker undertitlen “Noter fra eftertiden” over alt lige fra det essayistisk reflekterende til erindringshistorier og prosadigte. Nogle noter på få linjer, andre på flere sider. Emnerne spænder vidt, og ligesom i digtsamlingen Rystet Spejl fra 2011 fylder døden og erindringen meget, om end ikke alt. Livet og tiden der er gået fylder mindst lige så meget, og bogen er derfor også et slags selvportræt, hvor den snart 60-årige Søren Ulrik Thomsen gør status over sit liv. Teksterne er altså ikke indbyrdes forbundne, hvorfor man ikke behøver læse bogen kronologisk, men tematisk er der en rød tråd.

Skønt Thomsen er mest kendt som digter, har han også et stort prosaisk talent, som kommer til udtryk i de virkeligt gennemarbejdede tekster og i de vidunderlige sproglige billeder såsom blikket, der “strejfe[r] henover facaden som lyset fra en forbiglidende bil” og sætninger, der er “så lange som godstog”, mens jeg bliver lidt træt, når et udtryk som “endeløs slowmotion” optræder i en tekst for jeg ved ikke hvilken gang. Det må Thomsen være rigtig glad for, i hvert fald benytter han det også i Det værste og det bedste (2002) og Rystet spejl (2011) og sikkert andre steder. “En hårnål klemt inde bag panelet” henvender sig i mine øjne primært til læsere, der tidligere har læst Søren Ulrik Thomsen og vil vide mere om manden med slips og tweedjakke; for nye læsere er det bedre at starte med hans poesi. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at Thomsens noter fra eftertiden også vil blive læst af eftertiden, når han – forhåbentligt først om mange år – ikke er her længere. Selv er jeg ikke i tvivl om, at det er en bog, jeg med jævne mellemrum vil hive ned fra reolen og bladre i, for bogen rummer en masse kloge tanker og refleksioner, som man aldrig bliver færdig med. Tidsbunden, men tidsløs.