Udvidet returret til 31. januar 2017

Bog, paperback Dø igen af Tess Gerritsen

Dø igen

(Bog, paperback)

Rizzoli og Isles serien 

Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – helt ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste men­nesk... Læs mere

Rizzoli og Isles serien 

Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted,... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
Originaltitel:
Die again
ISBN-13:
9788776776411
Udgivet:
17-10-2016
Udgave:
2
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste


Andre udgaver:

(E-bog, ePub), Dansk
kr. 149,95
(Lydbog, download), Dansk
kr. 149,95
Leveringstid
2-3 hverdage
Leveres senest
13-12-2016

kr. 99,95
Fragt
kr. 29,95

kr. 79,95
Fri fragt

Du tilmelder dig Saxo Plusmedlemskab til 69 kr. hver måned. Se hvordan du sparer tre måneders Plusmedlemskab her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om Plusmedlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding


Forlagets beskrivelse

Rizzoli og Isles serien 

Da kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi og retsmediciner Maura Isles kaldes ud til et gerningssted, finder de et drab, der er selv det grusomste vilddyr værdigt – helt ned til mærkerne efter kløer på liget. Kun de ondeste men­neske­hænder kan have efterladt den berømte storvildt­jæger Leon Gott udstillet på så grusom vis ligesom de dyr, der pryder hans vægge. Kom Gott uafvidende til at vække et rovdyr til live?  

Seks år forinden blev en gruppe turister på safari i Botswana bytte for en morder. Nu har morderen udset sig Boston som sin nye jagtmark, og Rizzoli og Isles må finde en måde at lokke ham ud af sit skjul på, også selvom det indebærer at vifte med den madding, ingen jæger kan modstå – det ene offer, der slap væk. 

"Dø igen” er lige noget for fans af Karin Slaugther!   

Pressen skriver om Dø igen: 

"Ægte page-turner og særdeles  velbegået krimi. Gerritsen snor læseren om sin lillefinger og leverer varen med knivskarp eksekvering, så man sidder som naglet i læsekrogen ...

"Dø igen" er en hæsblæsende thriller. Her leverer Tess Gerritsen et suverænt og nervepirrende plot, som lægger ud med de foruroligende begivenheder i Botswana." -Litteratursiden.dk 

"Det er en yderst velskrevet krimi, der kan beskrives som en vaskeægte page-turner. Bogen er meget letlæselig og nem at bliver opslugt af. Historien og detaljerne følles autentiske, og helhedsindtrykket er virkelig godt. Kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien." -Dansk BiblioteksCenter 

"Bogen var meget bedre, end jeg havde frygtet ... den er velskrevet, spændende, og plottet var helt ok. Tess Gerritsen kan faktisk lave en god krimi." -god-bog.dk 

"En drabelig gyser." * * * * -Politiken 

"En bog, der er så uhyggeligt spændende, at man kan bliver helt skræmt af synet af en huskat!" -Søndag 

Pressen skriver om Tess Gerritsen:  

”Gerritsen er uddannet læge, og det tilføjer bogen en særlig grad af autenticitet som man sjældent ser i genren… Bogen er let at læse, og der er blevet plads til både romantik og bloddryppende mord, og som læser holdes man fanget indtil de sidste sider… Velskrevet og spændende thriller, med et ganske fængende omslag.” -Dansk BiblioteksCenter  

”Husk at låse dørene, se dig over skulderen og tjekke under sengen, inden du går i gang med bogen.” * * * * * -Krimifan.dk (5 hjerter)  

”En virkelig spændende krimi – bogen er skrevet hvor der er tempo over handling, den er spændende, skræmmende og nervepirrende.” –Bogrummet 

”Bogen er meget spændende, der er både action humor og en god og medrivende historie.” –Krimi-Cirklen  ”Dette er en nervepirrende krimi af bedste skuffe.” -Harlan Coben  

”Hvis du aldrig har læst Gerritsen før, så sørg for at regne prisen på strøm med, når du køber din første roman af hende – for du kommer til at blive oppe hele natten.” -Stephen King 

Tess Gerritsen er uddannet antropolog og læge. Hun er international bestsellerforfatter og fik sin første roman udgivet i 1987. I dag har hun trukket sig tilbage fra sin praksis og skriver nu på fuld tid. Tess Gerritsen bor i Maine I USA.   


Kundernes boganmeldelser af Dø igen

Anmeld bogen og vær med i konkurrencen om gavekort – læs mere her.

0 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 0 anmeldelser.

Ole D 11
06-08-2016 (E-bog, ePub)

Endnu en forrygende, spændende, åndedrætstilbageholdende gyser/thriller fra Gerritsens hånd. Jeg har læst den første, Kirurgen, som også var superspændende. Kun 3 af hendes bøger er indtil videre oversat til dansk. Denne er mærkværdigvis nr. 11 i den oprindelige rækkefølge. 1’eren og 2’eren er derudover oversat og 3’eren forvente at udkomme til november.
Vi følger skiftevis de 2 spor, safarituren i Botswana for 6 år siden, der gik helt galt og nutidens mordefterforskning i Boston, USA, hvor der gradvist bliver fundet flere lig, der viser samme kendetegn, som det først opdagede mord. Vi får som læser indblik i en verden, der for mig er helt ny. En verden der består af jægere og livsfarlige kattedyr, der på ingen tid kan dræbe og fortære sit bytte.
En fantastisk historie med nogle glimrende beskrivelser af figurerne, primært den eneste overlevende fra safarituren i Afrika og kriminalassistenten og retsmedicineren i det amerikanske. Der er en del forskellige spor undervejs og på et tidspunkt kobles de 2 hovedhistorier sammen, men den endelige opklaring er totalt overraskende med mange gys undervejs.

Maja
05-03-2016 (Bog, hæftet)

Kriminalassistent Jane Rizzoli fra Boston Politi bliver sammen med Retsmediciner Maura Isles kaldt ud til et gerningssted. De kommer ud til et drab, som er begået på grusomste vis. Ofret er Storvildtjægeren Leon Gott. Hvem har ønsket at skaffe Leon Gott af vejen? Hvorfor skulle han dø så brutalt?
Seks år tidligere befandt en gruppe turister sig på Safari i Botswana, men de vendte ikke hjem igen. I stedet blev de ofre for en brutal morder. Mordene på turisterne er aldrig blevet opklaret og gerningsmanden er på fri fod.
Boston har fanget morderens opmærksomhed og kort tid efter er endnu et offer tilføjet drabsmandens liste.
Rizzoli og Isles kommer på en vanskelig opgave med at pågribe morderen inden vedkommende slår til igen.
"Dø igen" er den første bog jeg læser af Tess Gerritsen. "Kirurgen" er også udkommet på dansk af samme forfatter, men den har jeg endnu ikke læst.
"Dø igen" havde jeg set meget frem til at læse, for den lød til at være rigtig spændende. Desværre syntes jeg ikke helt, at bogen levede op til mine forventninger. Bogen var til tider rigtig spændende, men jeg syntes desværre også, at handlingen var noget sløv indimellem og jeg havde desuden svært ved at komme ind på livet af Jane Rizzoli og Maura Isles, det kan måske skyldes, at jeg læste "Dø igen" før "Kirurgen".
Bogen får  tre ud af fem stjerner. Slutningen og plottet var så godt udtænkt, at jeg ikke gennemskuede gerningsmandens identitet og vedkommendes motiver for sine handlinger og det trækker op i min bedømmelse af bogen.
"Kirurgen" vil jeg helt sikkert også læse på et tidspunkt.

Camilla Mader Laugesen
21-01-2016 (E-bog, ePub)

Vi følger i denne amerikanske thriller makkerparret Rizzoli og Isles. De er henholdsvis retsmediciner og kriminalbetjent.

De arbejder begge med en makaber sag. . En kendt rigmand i Boston har fået tilbudt et meget dyrt og sjældent dyreskind. Et stort kattedyr har måtte lade livet i en zoologisk have og for at få flere penge til de andre dyr har de solgt skindet til rigmanden.

Den eneste betingelse er at det skal være en bestemt konservator der skal udstoppe dyret. Denne konservator bliver fundet myrdet på en meget speciel måde. Han er hængt op som kun en jæger ville hænge sit nylig skudt dyr op...

Da flere lig dukker op i ældre sager med samme fremgangsmåde er sagen ikke helt så enkelt endda. Især ikke da et meget vigtigt spor ender i Sydafrika.

Der kører to sideløbende handlinger. Den nutidige med efterforskningen af drabssagerne og en safari på savannen i Afrika der foregik 6 år tidligere. På logisk vis bliver de to sager kædet sammen til sidst.

Det er tydelig at der er gået et par bøger siden "kirurgen" idet de to hovedpersoner har en del oplevelser sammen som vi som læsere ikke har været en del af - det er lidt ærgerligt. Men gætter på bøgerne der ligger imellem ikke er oversat til dansk.

Det er en meget handlingsmættet historie som man hurtig bliver fanget af - kan muligvis medføre at man ser lidt anderledes på sin huskat bagefter....

Giver bogen 4 stjerner
Vis alle 4 anmeldelser
for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Bogens kategori: