Det taler vi ikke om (Politikens skønlitteratur)

Utrolig velskrevet som alt Anna Grue har skrevet. Før man ved af det, har man læst bogen og fået god underholdning og spænding uden makabre mord. Anna Grue er en dygtig skribent, som både magter krimigenren, som den almindelige spændende skønlitterære drama-genre.

Marie vokser op hos sine bedsteforældre som et højt elsket barn og har en lykkelig barndom; der er dog noget der mangler, for hvad er der sket med hendes forældre og ældre bror? Efterhånden som hun bliver større stiller hun spørgsmål men får aldrig rigtig noget tilfredsstillende svar, kun halve sandheder eller hvad der nu lige er mest bekvemt.
Som voksen, efter bedsteforældrenes død, beslutter hun at løse gåden stærkt ansporet af veninden Stine og et brev fra en advokat i England vedrørende en arv.
Pigerne rejser til England og historien afdækkes lag efter lag – og den grufulde sandhed kommer for dagen. Den omfatter bl.a. mord, psykisk terror og svigt. Kan hun gøre sig fri af historien og skabe sit eget liv eller vælger hun blot at læne sig tilbage og lade skæbnen råde? Undervejs møder Marie uendelig kærlighed og altfavnende venskab. Selv er hun ikke altid lige sympatisk, indimellem fatter jeg ikke, at Stine er så trofast som hun faktisk er.
Kender man Anna Grues bøger er det tydeligt, at dette er en af hendes første (den 2. faktisk). Sproget er lidt søgende og pigernes opførsel virker for barnagtigt til at de skal forestille at være sidst i 20’erne, begge med gode uddannelser.
Historien er imidlertid god for hvilken familie kan sige sig fri for at have dystre hemmeligheder, noget man kender til, men bestemt ikke taler om. Det gør historien både sandsynlig og nærværende og jeg kan anbefale den til spændings- og krimifans i alle aldre, uagtet den af og til virker som en ungdomsroman.

Det taler vi ikke om er netop re-lanceret fra forlaget - Den er barnlig naiv iblandet en sukkersød kærlighedshistorie. Kort sagt: det er en blanding af krimi/spændingsroman og det tyveden århundrede svar på min forældregenerations succesromaner :)




Bogen er, som altid hos Grue, utrolig velskrevet - sproget er meget letlæselig og bogen hurtigt læst. Den foregår dels i Danmark og dels i england og springer i tiden op igennem hovedpersonen Marias liv.
Persongalleriet er Marias familie, veninden Stine og de personer, der forekommer i takt med at handlingen udrulles, med hovedvægt på Maria og Stine.  De to piger skal oprulle familiehemmelighederne og de tætknyttede forbrydelser.
Som hyggelæsning er det faktisk fint med den "knaldroman" agtige opbygning - det var faktisk ren nostalgi at læse noget, der mindede om barndommens paperbacks :) Det store problem havde jeg med hovedpersonen Maria - Hun er utrolig narcissistisk og utiltalende som person, og det ødelagde faktisk en del af min nostalgiske glæde. Men som sagt er den fin til hyggelæsningen i solen eller på turen :)