Det halvfærdige demokrati

Det halvfærdige demokrati forklarer kernen i begrebet demokrati og argumenterer for, at demokratiet gik i stå i sin udvikling i 1915. Da borgerne gennem lige stemmeret havde opnået politisk medbestemmelse, var der optimale betingelser for at udbygge demokratiet fuldt ud ved at skabe økonomisk ligestilling. 

I stedet blev det erstattet af klassekamp, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere kæmpede med andre midler. I Vesten blev økonomisk ligeværdighed et anliggende for de faglige organisationer. I østblokken blev omvendt den politiske ligeværdighed udskudt til en fjern fremtid. 

Ulige rigdom og indkomst er grundlaget for de fleste andre uligheder - og gør det umuligt at udøve reel ligelig indflydelse på samfundets udvikling. Derfor svinder interessen for politisk deltagelse, og demokratiet bliver utroværdig underholdning med borgerne som tilskuere. 

En demokratisk regering legitimerer sin ret til magten med, at den er blevet overdraget til regeringen af borgerne ved frie valg. Men bogens analyse af magtens væsen viser, at det var og er vanskeligere end man umiddelbart skulle tro at fordele den enevældige konges magt til de mange borgere, og for det demokratiske system at overdrage denne magt fra borgerne til deres politiske repræsentanter. At dette ikke er erkendt bidrager til at sløre, at demokratiet er ufærdigt. 

Det halvfærdige demokrati er en opfordring til at genoverveje, hvad demokrati vil sige på denne baggrund.