Det døde hus

"Det døde hus" er kendt som Fjodor Dostojevskijs mest personlige roman. Fortællingen er baseret på forfatterens årti som fange i Sibirien, efter han blev straffet for at deltage i en politisk studiekreds.

Gorjantjikov er medlem af adelen og endt i en sibirisk fangelejr. Med stor psykologisk dybde beskriver han de fanger han møder og reflekterer over, hvordan fangelivet har sine egne normer og regler. Fangelivet bliver en modpol og et perspektiv på den civilisation der ligger udenfor fangelejrens grænser.

"Det døde hus" markerede Dostojevskijs andet gennembrud, efter 1840ernes tidlige værker.