Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Da liget af en teenagedreng bliver fundet i havet ud for Brighton, bliver politiet overrasket og forfærdet over at opdage, at drengen er skåret op og manger alle sine vitale organer. Og inden længe dukker ligene af to andre unge mennesker op i området...
På en hospitalsstue ligger 15-årige Caitlin, der for at overleve mangler en ny lever. Den ufatteligt lange venteliste og sundhedssystemets sløve arbejde får hendes desperate mor til at søge hjælp på internettet hos en mystisk person, der lover hurtigt at skaffe dem en lever.
I "Den enes død" følger kriminalkommissær Roy Grace sporene fra de tre teenageres død, som fører ham til Østeuropa. Mens Grace og hans kollegaer er i et kapløb med tiden og forsøger at redde et gadebarns liv, er der en britisk mor fra Brighton, der nægter at give op, før hun har reddet sin datters liv.
"Den enes død" er femte bind i Peter James' krimiserie med kriminalkommissær Roy Grace, der opklarer mord og mysterier på den engelske sydkyst.