De dødes rige

De dødes rige udkom i fem bind, Torben og Jytte (1912), Storeholt (1913), Toldere og Syndere (1914), Enslevs Død (1915) og Favsingholm (1916), som i 1917 blev forkortet og bearbejdet til De Dødes Rige. I modsætning til de foregående to romaner er det en kollektivroman, der følger en række personer, som er knyttet til hinanden gennem familiebånd eller arbejdsfællesskab. Titlerne på de fem bøger nævner dels hovedpersonerne, godsejeren Torben Dihmer og ministerdatteren Jytte Abildgaard, som elsker hinanden, og Venstres politiske fører Enslev, dels de steder, hvor handlingen foregår, Torbens gods Favsingholm og Storeholt, som Jytte er knyttet til. Det midterste bind skildrer et degraderet København fuld af larmende trafik, lysreklamer, en kommercialiseret presse, et politisk liv gennemsyret af intriger og præster og læger i indbyrdes splid om, hvem der har patent på sandheden. To hovedhandlinger følger Torbens og Jyttes kærlighedsforhold, som ikke fører til ægteskab, fordi hun ikke stoler på sine følelser, og Enslevs kamp for social retfærdighed, som mislykkes på grund af indre stridigheder i hans parti. Titlen på andenudgaven henviser til, at Torben i begyndelsen hilses tilbage fra de dødes rige, da et nyt medikament har helbredt ham for en hjertesygdom, mens han i romanens slutning oplever den verden, han har gennemrejst efter at være blevet rask, som de dødes rige.(Dansk Litteraturs Historie)Fil størrelse: 638 KB