I "Churchill" fortæller Jan Hedegaard om Winston Churchill fascinerende personlige og politiske liv, hans ukendte skyggesider og hans afgørende betydning for verdenshistorien.
Winston Spencer Churchill levede fra 1874-1965, og er en af Storbritanniens mest indflydelsesrige enkeltpersoner i nyere historie. Han voksede op som dreng fra en uhyre velhavende familie i det britiske kostskolesystem, som disciplinerede børnene på hårdeste vis. Churchill blev siden soldat, og nåede at deltage i fem krige før Anden Verdenskrig brød ud. Han blev britisk premierminister i 1940. I dag betragtes Churchill som en af Storbritanniens største helte for måden, han forenede Storbritannien og sine allierede på, og for hvordan han siden ledte an i kampen for frihed imod Adolf Hitler og den umenneskelige nazisme.
Churchill var en fænomenal politiker, unik retoriker og en statsmand uden lige. Men han var også en mand med store armbevægelser, et stort forbrug af alkohol, dystre sider og en passioneret interesse for kunst og litteratur. I "Churchill" giver Jan Hedegaard et samlet og nuanceret portræt af Winston Churchills liv med levende beretninger og over 150 fotos, kunstmalerier, plakater og andet fra Churchills liv.
Vis mereVis mindre
Winston Churchills mageløse liv genfortælles af Jan Hedegaard i denne rigt illustrerede bog i stort format med mere end 150 fotos, malerier, krigsplakater og meget mere fra hele Churchills liv. Det er historien om drengen, der blev formet af det brutale, britiske kostskolesystem. Om soldaten med personlige erfaringer fra fem krige allerede inden Anden Verdenskrigs udbrud. Om forfatteren og billedkunstneren med romantiske, victorianske idealer. Om politikeren, der kendte alle kroge af det politiske spil og som overførte sin veloplagte ukuelighed til den engelske befolkning med taler, der skulle gå over i historien.
Winston Spencer Churchill (1874-1965) blev født i overdådighed på Blenheim Palace. Hans enestående liv omfattede en militær karriere, der varede 25 år, en politisk karriere, der varede 60 år, og en forfattervirksomhed, der strakte sig endnu længere. I maj 1940 satte Churchill sig i den britiske premierministerstol, hvorfra han uforfærdet førte an i krigen mod Hitler og hans hæslige vanvid. Han forenede Storbritannien til kamp, og formåede at alliere sig med både USA og Sovjet - den alliance, der sikrede frihedens sejr over nazismen i hele Vesteuropa.
Vis mereVis mindre
Vis mereVis mindre
Hvis denne bog ikke er noget for dig, kan du benytte kategorierne nedenfor til at finde andre titler. Klik på en kategori for at se lignende bøger.