Christoffer Columbus
4.0

Christoffer Columbus

- Den hemmelige dagbog og hans fantastiske rejse til Amerika

  • Format
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 227 sider

Beskrivelse

Christoffer Columbus var den største opdagelsesrejsende nogensinde, og alligevel fandt han aldrig nogensinde ud af, hvor han havde været henne. Med udgangspunkt i Columbus egne logbøger og dagbøger fra rejserne til Amerika, fortæller Sten Wijkman Kjærsgaard om de epokegørende rejser og mødet med det nye kontinents beboere. Det er ikke kedeligt! Her er lidt fakta: Christoffer Columbus, 1451-1506, opdagelsesrejsende. Columbus var født og opvokset i den internationalt betydningsfulde handels- og søfartsby Genova. Fra 1479 slog han sig ned i Lissabon. Det lader sig ikke afgøre med sikkerhed, hvornår Columbus fik den tanke, at en lettere vej til Asien lod sig finde ved at sejle mod vest over det ocean, der formodedes at omskylle de tre kendte kontinenter, Europa, Asien og Afrika. Men i 1487 forelagde han sin plan for det spanske regentpar, Isabella 1. den Katolske og Ferdinand 2. af Aragonien. De knyttede ham til sig som købmand, men støttede foreløbig ikke hans plan, idet deres sagkyndige med rette påpegede, at Columbus' beregninger byggede på overdrevne forestillinger om den euroasiatiske landmasses udstrækning og en undervurdering af Jordens omkreds. Ingen benægtede, at Jorden var rund, men afstanden til Asien mod vest var så stor, at rejsen var praktisk uigennemførlig. Ikke desto mindre besluttede dronningen og kongen i 1492 at gennemføre rejsen som et eksperiment og endda på de meget ekstravagante betingelser, som Columbus havde stillet med hensyn til sin egen belønning, hvis rejsen lykkedes. Den 3. august 1492 kunne han forlade den sydspanske havn Palos de la Frontera med sin lille flåde på tre skibe, Niña, Pinta og Santa María. Den 6. september forlod han De Kanariske Øer, hvor han havde taget frisk vand og proviant om bord, og 12. oktober ved daggry sigtede han land ved Bahamaøerne. I de følgende måneder besejlede han kysten af bl.a. Hispaniola og Cuba, hvor han trådte i kontakt med befolkningen. Han var overbevist om, at han havde nået Asien, men fandt til sin skuffelse ikke de rige byer, han havde ventet i storkhanens rige. Columbus' tilbagekomst i 1493 og hans beretning om opdagelserne vakte vældig opsigt i Spanien og i hele Europa. Allerede samme år ledede han sin anden rejse over Atlanten med en flåde på ikke mindre end 17 skibe med soldater, købmænd, gejstlige, bønder og håndværkere, der skulle tage opdagelserne i besiddelse for den spanske krone og grundlægge en koloni på Hispaniola. På sin tredje rejse 1498-1500 udforskede Columbus Venezuelas kyst og fandt der floder, hvis vandmængde viste, at de måtte komme fra et stort kontinent, men koloniseringen af Hispaniola voldte nu så store vanskeligheder, at Columbus blev frataget den øverste ledelse, blev sendt hjem under arrest, og de politiske og økonomiske rettigheder, han havde forhandlet sig frem til før den første rejse, reduceredes til trods for hans protester. Han gennemførte endnu en fjerde rejse 1502-04, hvorunder han udforskede store dele af den mellemamerikanske kyst, men hans sidste år plagedes af sygdom og til trods for de store rigdomme, han havde samlet sig, af bitterhed over, hvad han fandt var en tilsidesættelse af hans rettigheder. Denne bog er en udvidet og revideret udgave af forfatterens bog fra 2006.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal227
  • Udgivelsesdato28-10-2020
  • ISBN139788702290639
  • Forlag Gyldendal
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt653 g
  • Dybde2,5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    17,8 cm
    24,7 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO081