Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Gudernes blod af Cobb Iggulden er det femte bind i Cæsar-serien (originaltitel Emperor-series) der er en dramatiske beretning om den romerske kejsers liv. Vi følger Cæsars udvikling fra de beskedne kår i barndomsårene som søn af en senator, til den berømte og berygtede romerske diktator som generationer gennem 2000 år nu har husket ham som.
I Gudernes blod er Roms store helt Julius Cæsar netop blevet brutalt myrdet af sine mest betroede allierede. De søger tilflugt i senatet, og tror de samlet er i sikkerhed -der er en mand de har undervurderet, nemlig Cæsars adopterede søn Octavian, en mand, hvis navn vil ekko gennem historien som Augustus Cæsar. Intet kan stoppe Octavians forsøg på at hævne sin fars død og det ender i et kæmpe opgør mod den størte forrædder af dem alle, Brutus, på slagmarken i Filipi.
Conn Iggulden er født i 1971. Han studerede engelsk ved University of London og underviste efter sin afsluttende eksamen i faget i syv år. Formidling af historiske begivenheder gennem skønlitteratur er blevet den britiske gymnasielærers speciale.
I 2003 udkom Roms porte, som er første bind i Cæsar-serien, hvilket blev hans debut og senere fulgte så Kongers død, Sværdenes mark, Krigens guder og nu Gudernes blod. Af samme forfatter findes også serien om de mongolske krigsherrer Genghis, Ogedai og Kublai Khan.