Du er her:
Brobyggerne af Jan Guillou

Brobyggerne (Det Store Århundrede, nr. 1)

(E-bog, ePub)

Beskrivelse: Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i his... Læs mere

Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være f... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
ISBN-13:
9788770537100
Sideantal:
549
Udgivet:
27-10-2011
Udgave:
2. udgave
Nr. i serien:
Bind 1
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste

Kan du lide denne bog?

Forlagets pris
kr. 109,95
-19%
kr. 89,00

Du kan læse e-bogen på computer, tablet, smartphone, Kindle og diverse e-bogslæsere. Læs mere om programmer, sidetal og print her.



Bogtrailer

Forlagets beskrivelse
Da havet tager deres far og farbror, må de tre drenge i Vestlandet uden for Bergen forsørge sig som rebslagerlærlinge inde i byen. Der kunne de være forsvundet i historien, men skæbnen vil det anderledes. Ved et tilfælde opdager man, at de tre fiskersønner er usædvanligt teknisk begavede, og ­logen Det Gode Formål griber ind. Mange år senere dimitterer de som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Året er 1901, de teknologiske triumfers århundrede er netop begyndt. Tanken er nu, at de skal vende hjem og bidrage til det mest storstilede norske ingeniørprojekt nogensinde: jernbanen mellem Oslo og Bergen. Men kærligheden kuldkaster planerne.BROBYGGERNE er historien om tre brødres skæbne i et århundrede, som endnu er ungt, og hvor fremskridtstroen overskygger verdens uretfærdigheder. Med de nye teknologiske landvindinger vil alle krige være udryddet, tror man. ­Ingen aner, at man står over for det mest dramatiske og blodige århundrede nogensinde.BROBYGGERNE er første bind i Jan Guillous nye romanserie om 1900-tallet."Brobyggerne er af den slags, hvor man bør brygge sig et par kander kaffe, sætte sig i sin yndlingsstol og hænge skiltet med 'Vil ikke forstyrres de næste 550 sider' på døren."Jyllands-Posten"Første bind af Jan Guillous romanserie ”Det Store Århundrede” fanger læseren fra starten."Jydske Vestkysten."Guillou skriver flydende, og han fokuserer på indlysende interessante begivenheder i et indlysende interessant århundrede ... underholdende."Dagbladenes Bureau"Første bind i Jan Guillous nye romanserie om det 20. århundrede er glimrende underholdning."Ekstra Bladet."En rustikt underholdende og sidevendende roman ... Første bind af en effektivt fascinerende romanserie."Politiken"Jan Guillou kommer godt fra start med sit ambitiøse projekt ... Han fortæller levende og interessant."Kristeligt DagbladFil størrelse: 848 KB

Kundernes boganmeldelser af Brobyggerne (Det Store Århundrede, nr. 1)


5 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 9 anmeldelser.

susanne b 72
11-07-2016 (E-bog, ePub)

En rigtig god og oplysende roman. Forfatteren må have lavet en masse research på handlingen. Den er spændende og svær at lægge fra sig. Godt den består af flere bind.

Kirsten P
14-03-2016 (Bog, paperback)

Det er en helt fantastisk bog - kan sammenlignes med Ken Follet trilogien - blot skrevet bedre synes mere troværdig. Jeg kan varmt anbefale bogen - jeg kunne ikke lægge den fra mig og skal selvfølgelig læse fortsættelsen for at høre mere om brødrene og deres videre færd. Kirsten Poulsen

Ole D 11
29-12-2015 (Bog, indbundet)

Brobyggerne (Det Store Århundrede, nr. 1) af Jan Guillou Dette er første bind i en serie om Det store århundrede (Det 20. århundrede), der er planlagt til at være i 10 bind. Om han når det vil vise sig, al den stund at han snart er 72 år gammel, men indtil videre har han fået udgivet de første 5 bind. De tre norske brødre, Sverre, Oskar og Lauritz får en anden skæbne, end den, der lå i kortene, da de gik i lære som rebslagere i Bergen. I 1901 bliver de diplomingeniører i Dresden, og er egentlig på vej tilbage til Norge for at bygge jernbane, men kærligheden ændrer deres planer. Vi hører først om dem, da de er omkring 10 år gamle og bor med deres far og mor på en ø udenfor Bergen. Faren er fisker og omkommer sammen med sin bror på havet. En usikker fremtid tegner sig for den lille familie. Sverre møder en engelsk mand, som han forelsker sig i og flytter til England. Oskar bliver forelsket i en tysk pige af spansk afstamning, men da han venter på hende på banegården i Dresden for at de sammen skal tage tilbage til Norge, må han konstatere, at hun er en svindler, der bare var ude efter hans penge. Dybt fortvivlet og på randen af selvmord vælger han at tage til Afrika for at bygge broer og jernbaner. Lauritz har forelsket sig i en tysk pige af adelig æt, men pigens far vil ikke tillade forholdet. Lauritz er ikke fin nok. Men til gengæld ved han, at han er nødt til at tage tilbage til Norge for at indfri den moralske gæld, han føler at brødrene skylder for at rige bergensere har finansieret deres uddannelse. Resten af bogen følger vi skiftevis Oskars kamp for at bygge jernbane i Tysk Østafrika (Tanzania) og Lauritz’ kamp for at etablere jernbane mellem Bergen og Kristiania (Oslo). Et projekt der indtil da af mange blev vurderet som fuldstændig urealistisk med tanke på den vilde topografi. Det er en vildt spændende historie om de to brødres liv og arbejde. Den 3. brors historie må vente til senere bind. Ingen ville have forestillet sig så spændende livsforløb for fattige drenge af fiskeræt. Jeg glæder mig til at læse den næste 4 bind og håber der kommer endnu flere.
Vis alle 24 anmeldelser

for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Se også: