Bog, hæftet Bridget Jones' baby af Helen Fielding

Bridget Jones' baby

(Bog, hæftet)

Kunder (6 anmeldelser)

Bridget Jones elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men samtidig er hun alt for bevidst om, hvordan udløbsdatoen for hendes fertilitet hastigt nærmer sig. Efter en række sjove, skøre og pinagtige situationer - som jo er det Bridget gør allerbedst - opdager h... Læs mere

Bridget Jones elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men samtidig er hun alt for bevidst om, hvordan udløbsdatoen for hendes fert... Læs mere

Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
Originaltitel:
Bridget Jones's baby diaries
ISBN-13:
9788711567807
Sideantal:
215
Udgivet:
09-11-2016
Udgave:
1
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste

Leveringstid
1-2 hverdage
Leveres senest
23-10-2017

kr. 249,95
Fragt
kr. 29,95

kr. 199,95
Fri fragt

Du tilmelder dig Saxo Plusmedlemskab til 69 kr. hver måned. Læs mere om vores forskellige typer medlemskab her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om medlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding


SAXO's beskrivelse

Bridget Jones elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men samtidig er hun alt for bevidst om, hvordan udløbsdatoen for hendes fertilitet hastigt nærmer sig. Efter en række sjove, skøre og pinagtige situationer - som jo er det Bridget gør allerbedst - opdager hun, at hun er gravid. Det bliver en graviditet fuld af hormoner og følelser, bagekartofler, velmenende (men åh så ubrugelige) råd fra singlevennerne og de Selvtilfredse Mødre, scanningskaos, fødselsforberedelse, fest, romantik, lykke og fortvivlelse.

Oven i alt dette må Bridget også stille sig selv det store, akavede spørgsmål: Hvem er faderen?

"Bridget Jones' baby" er den skønne fortælling om, hvordan den uheldige og akavede Bridget - kvinden, der før har inviteret til fin treretters middag og endt med at servere blå suppe, omeletter og marmelade for sine gæster - klarer sig helskindet igennem sin dramatiske graviditet.

"Bridget Jones' Baby" foregår før handlingen i "Bridget Jones: Vild med ham".

Forlagets beskrivelse

Bridget Jones - singlepigen, alle kender og elsker - er tilbage og nu med en bule på maven.

Bridget elsker sin singletilværelse og jobbet som tv-producer, men hun ser samtidig for sig, hvordan udløbsdatoen for hendes fertilitet hastigt nærmer sig. Efter en række sjove og pinagtige situationer, som er så typiske for Bridget Jones, finder hun ud af, at hun er gravid ...

Det bliver en graviditet fuld af hormoner og følelser, bagekartofler, velmenende råd fra singlevennerne og de Selvtilfredse Mødre, scanningskaos, fødselsforberedelse, fest, romantik, lykke og fortvivlelse. Men det store, akavede spørgsmål er: Hvem er faderen?

"Bridget Jones' baby" foregår før handlingen i "Bridget Jones: Vild med ham".

Bibliotekernes beskrivelse
Bridget Jones er gravid. Det er en kamp at navigere mellem de velmenende singlevenner, gruppen af selvtilfredse mødre og graviditetshormoner uden for enhver kontrol. Men allerførst skal hun lige finde ud af, hvem der er far til barnet.
Yderligere beskrivelse
De fleste kender Bridget Jones, den halvakavede singlepige der har et kompliceret og passioneret forhold til mænd. Nu er hun tilbage i ”Bridget Jones’ baby”, og som titlen antyder, er hun blevet gravid. Med at få en baby medfølger en lang række ting: fosterscanninger, baby showers, nye følelser, ræsende hormoner og trangen til at spise helt andre ting end man plejer i store mængder. Dette kæmper hun med, og skaber i sig selv en sjov historie.

Nu er det bare sådan at det ikke er et hvilket som helst barn der kommer til verden, men Bridget Jones’ baby, og derfor bliver historien mere kompliceret end som så. Det skyldes et meget centralt og ufravigeligt spørgsmål: hvem er faren?

”Bridget Jones’ baby” er filmatiseret, og følger derfor de andre bøger i serien. Hvis du allerede har set de andre film eller læst bøgerne, og bare elsker dem, så er der ingen vej uden om den nyeste titel om Bridget Jones.

Kundernes boganmeldelser af Bridget Jones' baby

Anmeld bogen og vær med i konkurrencen om gavekort – læs mere her.

3 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 2 anmeldelser.

Winnie J
07-12-2016 (E-bog, ePub)

Mit første møde med Miss Jones på papir, og det er meget meget længe siden jeg har grint så meget og så højlydt af en bog. Vi følger Bridget, vennerne og de to måske fædre fra undfangelse til fødsel af hendes baby og får os levet ind i hendes verden af ups'er. Hun er gal og ultimativ genial, jeg er blevet fan af Bridget Jones og ikke mindst af Helen Fielding. 

Som altid kommer Bridget Jones galt afsted, men det er på den mest cooleste men også sjoveste måde hun gør det på, så man helt klart kun kan elske hende.

Som titlen siger det handler denne bog om Bridgets baby, altså ufødte baby og det store spørgsmål hvem der er faren, er det Mark eller Daniel? Og hvem vil være far til barnet? Dem begge eller ingen? Miss Jones og Miss Fielding forstår at give læseren en super god oplevelse man sent vil glemme. Nu er de andre Bridget Jones bøger sat på min TBR liste. Og jeg glæder mig. Ja tak til mere.

HanneLis
28-11-2016 (E-bog, ePub)

Jeg er sådan lidt la la med den her bog. Jeg kan rigtigt godt lide Bridget Jones filmene, så det er ikke det. Men den fanger bare ikke rigtigt. Bogen er skrevet lidt ligesom filmen, hvilket jeg ikke syntes passer super i bogform.

Så hvis du er i tidsbekneb, tænker jeg at det er nok at se filmen.  

Men bogen er velskrevet, entusiastisk og flydende. Der er ikke huller nogle steder, så handlingen hænger fint sammen. Hvis du hellere vil have læseoplevelsen, er bogen jo det klare valg. Jeg er bare ikke solgt og det er en skam.

Daniella C
23-11-2016 (E-bog, ePub)

Bridget Jones’ Baby. 

Helen Fielding er en forfatter, jeg ikke før har stiftet bekendtskab med. Men jeg ved nu, at jeg er ret vild med hendes skrivestil. Hun skriver forholdsvis let læseligt og meget friskt. 
Bridget Jones’ Baby er den fjerde bog i rækken af bøger, som omhandler Bridget Jones, men hvis man følger handlingen i historien, kommer den her før bogen ”Vild med ham” og ligger altså nummer 3. 

Bridget Jones’ Baby handler om en skøn single kvinde, som nyder livet. Hun har et godt job og skønne venner, og hun har umiddelbart ikke noget ønske om at blive mor. 
En dag opdager hun dog, at hun er gravid. Problemet er bare, at hun ikke ved hvem faderen er. Hun har nemlig været sammen med både mr. Darcy, men også mr. Cleaver inden for en kort periode. Ups, hun troede ellers hun var færdig med at gå i seng med hvem som helst.  
Det handler derfor nu om at finde ud af, hvem faderen er. Det sætter dog alle tre i flere forskellige akavede situationer. 

At det er den fjerde bog, betyder heldigvis ikke, at man ikke kan læse den, hvis ikke man har læst de første bøger. Man kommer let ind i fortællingen, og det er let at følge med. 
Jeg følte dog lidt, at jeg manglede lidt baggrundsviden om Jones’ forhold til både mr. Darcy og Cleaver. Men for de som allerede har læst de andre bøger, eller som har fulgt med i filmene, så er det nok meget rart ikke at skulle have historien genfortalt. 
Det var også som om, jeg manglede noget mere, jeg er ikke helt sikker på, hvad mere det skulle være. Det kan også sagtens være, at det mere ville have været der, hvis jeg havde læst alle bøgerne og kendte resten af fortællingen.
Bogen er bygget op på den måde, at man læser den som værende Jones’ dagbog, hvilket fungerer rigtig godt for mig. Jeg fandt det enormt hyggeligt at kunne følge med i udviklingen dag for dag, samt også nogle af hendes tanker minut for minut. Det gav bogen en humor som fungerede rigtigt godt for mig. 

Alt i alt, synes jeg bogen var en smule for kort og det var hellere ikke en jeg selv ville have valgt at læse. Men når nu jeg fik den, var den ret hyggelig at læse og jeg nåede da også at blive ret nysgerrig på hvem faderen mon var. 

 Jeg har modtaget bogen som e-bog, af Lovebooks til anmeldelsen.
Vis alle 6 anmeldelser
for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Bogens kategori:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.