Du sparer 15% fra forlagets pris
Bidronningen

Bidronningen

af

  • Leveringstid Straks (sendes på e-mail)
Køb til medlemspris og få altid fri fragt. Prøv 14 dage gratis (herefter 79,-/md.). Læs mere om Saxo Premium her.
  • E-bog, ePub (kr. 199,95)
    1. Beskrivelse

      København, 1821.Marie er en af hovedstadens mange fattige. Hun er ugift, bor hos sin søster og svoger i en ganske lille lejlighed og tjener penge ved at gøre rent på Kastellet.Hun drømmer om et bedre liv blandt de højere sociale lag, men som kvinde er hendes muligheder begrænsede.I et... Læs mere

      Udgivelsesdato:
      28-10-2016
      Leveringstid:
      Straks (sendes på e-mail)
      Rating:
      (0)
    2. Yderligere info
      Udgivelsesdato:
      28-10-2016
      Sprog:
      Dansk
      ISBN13:
      9788793434059
      Sidetal:
      493
      Forlag:
      Egolibris
      Mærkat:
      E-bog, ePub
      Format:
      ePub
      Udgave:
      1
    3. Anmeldelser
      • "Fantastisk bog. Bidronningen er både en kærlighedshistorie, en historisk roman og en dannelsesroman. Vi gribes af kærlighedshistorien mellem Dr. Dampe og Marie og venter i spænding på, hvad der nu sker. Vi føler med Marie, når hun udsættes for den ene uretfærdighed efter den anden, blot fordi hun er kvinde. Og vi glædes over hendes udvikling fra fattig ung pige til en voksen og selvstændig kvinde. Vi får et glimrende indblik i hvordan det er at leve i starten af 1800-tallet, og bogen er så velskrevet at vi næsten kan føle kulden komme krybende op om benene, når Marie står og vasker tøj i timevis for at få et glimt af Dr. Dampe. Vi fornemmer sulten i maven når menuen endnu engang står på kål og kartofler. Og endelig mærker vi frygten, når Fisken kigger på Marie med brændende øjne Handlingen foregår på den måde i en helt anden tid og i en helt anden verden end vores, men alligevel formår Anne-Pia Jørgensen at gøre den vedkommende og relevant for os i dag. Maries søgen efter, hvad der vigtigt for hende, er tidsløs og giver os også noget til vores liv i dag. Igen – det er en fantastisk bog, der skal nydes fra start til slut i et roligt tempo – det hele skal med! "

        Liliane Dahl N
      • "Vi er under enevælden, hvor det at tale kongen imod, kan få store konsekvenser. Doktor Dampe, den ene af bogens to hovedpersoner, taler offentligt om frihed fra øvrighedens (kongens) tyranni, og bliver som følge deraf buret inde på Kastellet i København. Den forældreløse Marie, tjener til huslejen ved at gøre rent på Kastellet. Marie har aldrig gået i skole, og kan hverken læse eller skrive. I Kastellet møder hun doktor Dampe, der lærer hende at læse og ikke mindst at tænke, og der opstår et tæt forhold mellem det umage par. Da Dampe bliver overført til fængslet på Christiansø, flytter Marie med. Hun udvikler sig til at blive en særdeles selvstændig kvinde, der tager frihedstanken meget alvorligt. I sidste ende får hendes efterhånden meget høje frihedsidealer hende til at foretage nogle valg, og som læser kan jeg ikke lade være med at spekulere på om hun så er så fri som hun går og tror. I det hele taget tager romanen hele frihedstanken under grundig behandling, og spørger hvad frihed egentlig er, og om man nogensinde kan opnå den fulde frihed. Selv om man får frihed til at vælge, kan de valg man træffer jo godt begrænse ens frihed på andre planer. "Bidronningen" stiller en masse spørgsmål, men giver læseren frihed til selv at tænke videre. Den kommer ikke med færdige løsninger, og det er en meget stor styrke. "Bidronningen" er et godt eksempel på hvad god litteratur kan, nemlig at få læseren til at tænke selv. Til at begynde med tænkte jeg "åh nej, ikke en mere der vil forsøge at skrive i (da)tidens sprog", men jeg må indrømme at Anne-Pia Jørgensen gør det rigtig godt. Det er nok ikke direkte 1800-tals sprog, men det giver alligevel tyngde og troværdighed at rykke sproget bagud. Bortset fra få steder hvor dette gamle sprog bliver en kende for kluntet, fungerer det rigtig godt. Anne-Pia Jørgensen skriver godt, og tager sig god tid til at tegne sine karakterer så de fremstår levende og troværdige. Historisk set er der nogle små uheld. General Lorentz der er kommandant på Kastellet, ryger f.eks. cigaretter, ca. 100 år før det blev almindeligt. Præsterne kaldes f.eks. "præst Krøyer", hvor det korrekte nok ville være "pastor Krøyer". Marie hedder Marie Johannes-datter, med bindestreg, hvor det almindelige er uden bindestreg (Johannesdatter). Det ødelægger ikke fortællingen, men er alligevel små irritationsmomenter der skæmmer en i øvrigt god fortælling."

        Lars P
      • "Bidronningen er en mesterlig debutroman, hvor jeg blev revet med fra første til sidste side. Det er længe siden, jeg har haft en så intens læseoplevelse. Historien foldede sig levende og medrivende ud for mit indre blik; en historisk dannelsesroman der har sat sig dybe spor. Jeg føler mig klogere og rigere på et stykke danmarkshistorie. En intens samfunds- og menneskeskildring under enevælden i 1800-tallet. Historien er bundet sammen af fuldendte og troværdige personskildringer, såvel de bærende som de perifere, og en sproglig styrke, der sætter mig tilbage til en tid, der synes så fjern fra denne, og hvor jeg kan mærke fugten og kulden krybe ind i marv og ben. Tydeligvis en forfatter som har gjort sit forarbejde grundigt og tilbundsgående, og som forstår at balancere det fiktive med det faktuelle. Vi befinder os i begyndelsen af bogen i Kongens København i 1821, hvor vi møder Marie, som er en fattig, ung, ugift kvinde uden nogen skolemæssig baggrund. Hun overlever ved at gøre rent på Kastellet. Læse og skrive kan hun ikke, men hun er tryllebundet af bogstavernes hemmelige verden, så hun drømmer om at kunne læse og skrive samt at skabe sig et bedre liv. I et af Kastellets fangehuller sidder den veluddannede samfundskritiske Dr. Dampe, der har kritiseret enevælden og dermed Kongen. Selvom det er forbudt enhver at tale med denne højforræder, så finder Marie i ham en lærer og en ven trods de umulige vilkår. Romanen bliver en nærværende og stærk skildring af Maries liv og udvikling – intellektuelt og menneskeligt. En sårbar, stærk og stolt kvinde, som jeg ikke kan undgå at fascineres af og konstant håber det bedste for, selvom det ser mørkt og dystert ud, da hun er kvinde og ikke har nogen rettigheder i datidens Danmark. Sproget flyder let og ubesværet, trods det høje lixtal, og skildringen formår at tage fat i tidens politiske og åndelige ideer såvel som det levede liv og det filosofiske spørgsmål: Hvad er frihed? Forfatteren formår at jonglere og omsætte Jacob J. Dampes samfundskritiske tanker og ideer ubesværet og med stor indsigt samt at gøre dem nærværende og forståelige. En bog der absolut ikke kommer til at samle støv på hylden, men som jeg med sikkerhed vil nyde igen. Jeg håber ikke, dette er en enlig svale fra denne nye forfatters fængslende hånd. Jeg kommer ikke uden om at give den 5 ud af 5 stjerner. Nøgleord: Klassesamfundet, rettigheder, frihed, ytringsfrihed, tro, dannelse, uddannelse, kærlighed, politik, magt og magtmisbrug."

        Lars L
      Log ind for at skrive en anmeldelse.
    4. No DRM title

      Læs bogen direkte på din telefon eller tablet med Saxos app. Læs mere om e-bøger Læs mere om Saxo Premium her..