Du er her:
Bog, indbundet Bibelen fortalt for store og små af Ingrid Schrøder Hansen

Bibelen fortalt for store og små

- Fortalt for store og små

(Bog, indbundet)

Kunder (1 anmeldelse)


Produktdetaljer:

Sprog:
Dansk
ISBN-13:
9788702058390
Sideantal:
443
Udgivet:
07-09-2007
Udgave:
1. samlede udgave
Vis mere

Sæt bog på liste

  • Bogliste

Leveringstid
2-3 hverdage
Leveres senest
27-09-2017

kr. 299,95
Fragt
kr. 29,95

kr. 239,95
Fri fragt

Du tilmelder dig Saxo Plusmedlemskab til 69 kr. hver måned. Se hvordan du sparer tre måneders Plusmedlemskab her

Til dig, der elsker bøger

Læs mere om Plusmedlemskab
Op til 70% rabat Fri fragt
Udvidet returret Ingen binding



Kundernes boganmeldelser af Bibelen fortalt for store og små

Anmeld bogen og vær med i konkurrencen om gavekort – læs mere her.

5 ud af 5 mulige stjerner, baseret på 1 anmeldelser.

aslan
17-09-2007 (Bog, indbundet)

Bibelen – fortalt for store og små
af Ingrid Schrøder-Hansen.
Gyldendal. 445 sider, stort format, 299 kr.  Rigt illustreret med bibelske malerier af Leo-nardo da Vinci, Michelangelo, Doré, Rubens, Rembrandt og mange andre.
Illustrationerne giver en ekstra både kunst-nerisk og historisk dimension. Det er en ud-gave det er en oplevelse at bruge og som vil være til stor glæde for dem, der er så heldige at få den som gave.
Aslan skrev om førsteudgaven i to bind (den kan heldigvis stadig fås) og det holder stadig:
Bibelens historier. Det gamle testamente
Her er bogen der åbner Bibelen for alle fra 9-10 år. Bogen som unge og voksne læser selv og læser op for børnene. Gribende og spæn-dende som en roman, men solidt teologisk funderet og ud fra mange års erfaring som sognepræst og bibelhistoriefortæller. Rigtig mange mennesker har opgivet at læse Bibe-len et sted midt i Mosebøgerne. Her er chan-cen for at lære den at kende. 

I sagens natur er der tale om et udvalg, og det er taget fra hele Bibelen, også fra sjældent brugte tekster, som Ezras bog og Haggajs bog. Fortællingerne er samlede i syv bøger: Bogen om begyndelsen; Bogen om Abrahams børn; Bogen om Moses; Fortællernes bog; Bogen om de store konger; Bogen om de små konger og de store profeter; Bogen om de bortførte. Roald Als har illustreret hver bog med et billede, hvor han det hver gang er lykkedes ham at se noget nyt i teksten. Det er svært at sige om det bedste er den våde Jonas eller den fristende Eva, der får en til virkelig at forstå Adam, eller den lydige og fortvivle-de Abraham eller …

Denne bibelhistorie er anderledes ved at den ikke fortælles af en, men af mange fortællere, der er valgt omhyggeligt og meget forskelli-ge. De virker så ægte at det gang på gang ser ud som om de fortæller noget tildigtet. Men nej, ved opslag i Bibelen viser det sig hver gang, at det står der virkelig - den er helt teksttro. Derved lykkes det at lade Bibelen selv tale og at undgå de moraliserende pege-fingre, som hærger bibelhistorier. 

Ingrid Schrøder-Hansen kan se og vise en-keltheder, der får hver episode til at stå som et klart billede, et billede der huskes. Perso-nerne karakteriseres med ganske få, præcise ord. Deres handlinger og deres kropssprog taler, dialogerne er gennemarbejdede og vel-lykkede. Salmer fra Salmernes bog er gendig-tede der hvor de fordyber og forstærker to-nen fordi det er naturligt for personerne at bruge dem.
Bibelens historier gør menneskene og deres fø-lelser, længsler, tro, håb, svigt, lidenskaber levende og aktuelle og viser dem samtidig i deres historiske sammenhæng. Den røde tråd er den voksende forventning om Messias, der skal komme med Guds nye pagt.

Den er den første bibelhistorie der giver lyst til at gå tilbage til selve bibelteksten og får en til at brænde efter at læse den op; derfor er det godt at der er kort og henvisninger til hvor i Bibelen selve teksten findes. Det er godt den er indbundet, for den vil blive slidt. Smukt udstyr, klar og god typografi - Gyl-dendal har lagt vægt på den bog.
Det allerbedste er at til efteråret følger Det nye Testamente. Med Bibelens Historier har vi nu indgangen til Bibelen til store børn og voksne. Den bør snarest komme som lydbog [det er den i mellemtiden indlæst af Niels Vigild]. Til de mindre børn savnes stadig en bibelhistorie, der er lige så god. Tænk hvis Ingrid Schrøder-Hansen også ville skrive den!

Bibelens historier. Det nye Testamente
Nu er den kommet: bibelhistorien for alle fra 9-10 år og ubegrænset opefter. Med stærke tegninger af Roald Als er her værket som åb-ner Bibelen og er den bedste indføring i Bibe-len for store børn og unge, for ikke særlig Bi-belvante, og for dem som overvejer at blive døbt. Mange års hårdt arbejde har slidt alt overflødigt bort, så den er let at læse. Den læ-ses - sluges - som en roman; men sammen-ligning med Bibelen viser hver gang at det holder. Her findes mening og sammenhæng, og derfra kan man gå videre. I foråret udkom Det gamle Testamente, der allerede er kom-met i 2. oplag, og nu er arbejdet fuldført med Det nye Testamente. Lykkeligvis kommer begge bind også i Gyldendals Bogklub. 
Ingrid Schrøder-Hansen er sognepræst, teo-log og bibelhistoriefortæller, og hun bruger det alt sammen til at skabe en helhed af de fire evangelier, Det gamle Testamente, Apostlenes gerninger, brevene og Johannes Åbenbaring. 

Der er kort og Hvor står det i Bibelen, så man selv kan slå efter og læse videre.
Bibelens historier er inddelt i syv bøger: Mes-sias; På vej; Rigets fest; Op til Jerusalem; På-ske; Ud i al verden; Den yderste dag. Roald Als har tegnet omslaget og indleder hver bog med en sort/hvid helsides¬illustration. Det lykkes ham at vise væsentlige sider i teksten gennem sine vægtige lavstammede skikkel-ser. Tegningerne er meget forskellige i stil svarende til de meget forskellige bøger

Jesu liv, død, opstandelse og himmelfart og kirkens første tid genfortælles i sammen-hæng med brevene, set ud fra apostlenes synsvinkel. 

Det er Det nye Testamente der fortælles, men som om vi er samtidige med fortællerne og ikke ved hvad der sker herefter. Usikkerhe-den og deres voksende og vaklende tro ople-ves. Johannes åbenbaring er en enestående oplevelse: Den gamle Johannes fortæller den til sine medfanger på øen Patmos, forklædt som eventyr for at narre fangevogteren. 

Hver episode står som et klart billede for det indre øje. Personerne karakteriseres med ganske få præcise ord, deres handlinger og kropssprog taler. Dialogerne er troværdige. Salmer fra Salmernes Bog og Pauli hymner er gendigtede, så de bliver nye, der hvor det falder naturligt for personerne at bruge dem.

Som det er tradition i folkekirken tales der om Jesu søstre og brødre, mens ortodokse og katolikker taler om fætre og kusiner. Derom strides de lærde, men det er ikke afgørende i forhold til at de er enige om - og Ingrid Schrøder-Hansen er enig i - at han er født af Helligånden. Jesu undfangelse - og Josefs kvaler i den forbindelse - er beskrevet meget fint og meget teksttro. 

Ingrid Schrøder-Hansen er ikke kun historie-fortæller, men evangelist. Hun bringer det glade budskab, og det på en måde der får en til at lytte. Ingen familie med den mindste in-teresse for kristendom - eller kulturhistorie - kan undvære de to bind af Bibelens historier. De må deles med andre og ikke mindst læses op.
for at skrive en anmeldelse.

Se andre bøger, der handler om:

Bogens kategori:

Din personlige bogassistent

Han følger dig rundt og finder nye anbefalinger, baseret på de bøger du kigger på.

Skjul bogassistenten

Få løbende anbefalinger fra din personlige bogassistent, mens du kigger rundt her på siden.