Sikringsanstalten, Nykøbing Sjælland.

Bagsmækken blev åbnet med en hård, metallisk lyd. Et øjeblik var Niels Bentzon blændet. Så kunne han se betjentene udenfor. Fire styk. Bevæbnede med MP5-maskinpistoler. To af dem gik ind til ham. De sagde ikke noget. Den ene låste lænken til hans ben op, førte ham ud af fangetransporten. De stod i en garage. Lysstofrør i loftet, nøgne vægge. En svag lyd fra en ventilationsskakt et eller andet sted. Niels talte fire overvågningskameraer placeret oppe i hvert hjørne.
- Så træder vi herind, sagde den ene betjent, den højeste, og åbnede en dør.
Alle fulgte med, Niels gik i midten. Håndjernene sad så stramt, at blodets cirkulation opgav sin rejse ved håndleddene. En dør blev lukket bag dem. Lyden af en tung lås.
- Og videre.
Flere skridt, nu stod de inde i en slags vareelevator. Bunden var et gitter af rustent jern. Under
dem bare mørke. Niels tænkte på helvede, muslimernes helvede, noget han havde læst eller hørt. At
muslimernes helvede var så dybt, at man hvis man smed en sten ned, ville den falde i halvfjerds år,
før den ramte bunden.
De kørte kun en enkelt etage op, før elevatoren åbnede sig, og en ny dør ventede.
- Vi venter her.
De stod et øjeblik. Niels hørte, hvordan døren bag dem gled i, lyden af en lås. Da han gik igennem den næste åbning, havde han fuldstændig mistet overblikket. Hvor mange døre var blevet låst bag ham? Hvad var klokken? Foran sig kunne han ane en lang, smal gang. Det lugtede svagt af pis.
- Stop her, sagde den høje betjent. inden han forsvandt.
Smerte, det dunkede i hænderne, blodet, der bankede på. Endelig blev håndjernene låst op. Niels rystede fingrene og hænderne. En pludselig tanke meldte sig. Ville han nogensinde komme ud igen? I nyere tid var det ikke lykkedes for nogen at flygte fra stedet. Sikringen var landets mest flugtsikre anstalt. Eller fængsel. Blot tredive mennesker sad indespærret på Sikringen, stedet, der husede de farligste fanger i kongeriget. Massemordere, skizofrene galninge, mennesker, der var så uberegnelige, at de ikke kunne være i almindelige fængsler, at selv de lukkede psykiatriske afsnit ikke var lukkede nok. De blev spærret inde på Sikringen på ubegrænset tid. Ofte kom de aldrig ud. Og i dag kom der en ny beboer ved navn Niels Bentzon.

Alle bøger om London