Med den estiske roman Svirreflugt har danske læsere numulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en af verdenslitteraturens heltstore forfattere.  Jaan Kross, der blev født i 1920 i Tallinn i Estland, er etaf de vigtigste talerør for sit land, der lige siden forfatterens fødsel var ievindelig kamp mod fremmede besættelsesmagter – Rusland, Tyskland og efterAnden Verdenskrig og helt frem til Estlands selvstændighed i 1991Sovjetrusland.

Kross begyndte for alvor at skrive som deporteret i en af desibiriske Gulaglejre, hvor han arbejdede som straffefange i 8 år. Da han blevløsladt tog han fat på at skrive klassiske historiske romaner, som slap igennemden sovjetiske censur på grund af Kross’ evne til at skrive allegorisk og påunderfundig og ironisk måde underspille sin kritik af det eksisterendepolitiske system. I 1980’erne, da Sovjetunionen var ved at bryde sammen,begyndte Kross at skrive samtidsromaner med selvbiografiske træk.

Svirreflugt hører under disse sidste, halvbiografiskeromaner, fortalt i den traditionelle brede stil for udviklingsromaner. Denudkom i 1998 som hans 13. og næstsidste roman.

Romanens jeg-fortæller Ullo Paerand begynder sit liv ivelstand og uafhængighed i 1920’ernes Tallinn. Hans far er en succesrigforretningsmand. Ullo er et højtbegavet enebarn, der får den bedst tænkeligeskolegang, lever i store luksuslejligheder og er på dyre Europarejser. Men islutningen af 20’erne begynder det at gå dårligere med farens forretninger, ogfamilien må hele tiden flytte til mindre lejligheder. Til sidst flygter farentil Vesteuropa med sin elskerinde og vender aldrig tilbage. Ullo og moren måleve i stor fattigdom, men klarer sig igennem, ikke mindst takket være Ullosusædvanlige begavelse. Han tjener penge ved at skrive kammeraternes stile,undervise i fransk og assistere sin lærer i arbejdet med en lingvistiskafhandling.

Som voksen er Ullo også god til at tilpasse sig og overleve.Han drager nytte af sin enestående begavelse og får job som assistent forselveste statsministeren. Estland er endnu selvstændigt, men bliver i 1941okkuperet af Tyskland. Ullo slipper med en kort militærtjeneste under AndenVerdenskrig og vender så tilbage til statskancelliet og fortsætter somassistent for den næste statsminister – denne gang under den tyske besættelse.Efter et kortere fængselsophold i slutningen af den tyske okkupation i 1944oplever Ullo de hektiske dage, hvor Estland igen er kastebold mellem tysk ogsovjetisk overmagt. Ullo assisterer her sin tredje statsminister i det nunæsten opløste estiske statskancelli. I dagene for Sovjetunionens besættelse afEstland i 1944 begiver Ullo og hans kone sig på flugt mod Vesten sammen medcirka 70.000 andre estere. Men undervejs ombestemmer de to sig og vælger atblive i deres land og tage kampen op mod den nye besættelsesmagt.

Beretningen om Ullo Paerand er grundlæggende tragisk – etliv med forspildte muligheder, et liv, hvor vingerne ganske vist ikke er heltstækkede, men det er en svirreflugt, hvor man med andre ord holder sig svævendeved at bakse ekstra energisk med vingerne og på den måde kan stå næsten heltstille i luften.

Alle bøger om Estland