Årsrapporten

- Kommentarer til årsregnskabsloven

  • Format
  • Bog, hæftet
  • Dansk
  • 1450 sider

Beskrivelse

Årsrapporten, 5. udgave gennemgår de enkelte bestemmelser i årsregnskabsloven og de tilhørende bekendtgørelser. Bogen giver også et overblik over de mange ændringer i loven og deres konsekvenser.

Den hidtidige lovkommentar - 4. udgaven - er fra 2003. Hertil er siden kommet et trykt supplementsbind i forlængelse af lovændringen i 2004. De udstedte bekendtgørelser har alene været kommenteret i den elektroniske udgave. Disse supplementer - og de mange ændringer ved den seneste ændring af loven i 2006 - er nu sammenskrevet i 5. udgaven, der desuden af opdateret med nye afgørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Fondsrådet.

Flere større ændringer af årsregnskabsloven

Den nye årsregnskabslov fra 2001 har undergået flere ændringer siden sin fremkomst, herunder to større ændringer i henholdsvis 2004 og 2006. Lovændringerne er dels udtryk for den hastige internationale udvikling på regnskabsområdet, dels det store fokus, der har været på behovet for en reduktion af de administrative byrder for især små virksomheder.

Administrative lempelser

Både lovændringen i 2004 og i 2006 indeholdt en række administrative lempelser for især de mindre virksomheder, herunder ikke mindst lempelsen af revisionspligten for de meget små virksomheder. Lovkommentaren er ajourført med disse ændringer samt afgørelser og udtalelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i relation hertil.

Internationale regnskabsstandarder

Sideløbende med lempelserne for de mindre virksomheder er de børsnoterede virksomheder overgået til IFRS i deres koncernregnskaber fra 2005. Det samme gælder i vidt omfang for de børsnoterede virksomheders moderselskabsregnskaber. Dette har betydet udstedelse af to nye bekendtgørelser: IFRS-bekendtgørelsen og delårsrapportbekendtgørelsen. Begge disse bekendtgørelser er kommenteret i Årsrapporten, 5. udgave.

Fondsrådets regnskabskontrol

I forlængelse af de børsnoterede virksomheders overgang til IFRS er der etableret en regnskabskontrol i regi af Fondsrådet. Fondsrådets regnskabskontrol - der for de ikke-finansielle virksomheder omfatter både overholdelsen af IFRS og årsregnskabsloven - har nu eksisteret i to år. Resume af en række af Fondsrådets afgørelser er medtaget, hvor disse er fundet relevante.

Årsrapporten, 5. udgave vil i lighed med sine forgængere være et nyttigt redskab for virksomhederne og deres regnskabsmedarbejdere, som står for udarbejdelsen af årsrapporterne, samt for revisorer og andre rådgivere.

Ajourføringerne er foretaget af Henrik Steffensen og Jens Otto Damgaard fra PriceWaterhouseCoopers og Lykke Jensen og Jan Christian Nilsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal1450
  • Oplagsstørrelse1
  • Udgivelsesdato01-05-2007
  • ISBN139788761916693
  • Forlag Thomson
  • FormatHæftet
  • Udgave5
  • OriginalsprogDansk

Findes i disse kategorier...

Se andre, der handler om...

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080