Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det visionære ægtepar Gerald og Sarah Murphy har en drøm: at skabe en kunstnerkoloni, hvor en ny, smuk og fantasifuld verden kan udfolde sig. Da de slår sig ned i en villa ved den franske riviera i 1920'erne, bliver deres drøm til virkelighed.
Deres hjem, Villa America, bliver hurtigt centrum for Murphy-parrets flamboyante og talentfulde omgangskreds af bohemer. Med hyppige sommergæster såsom Scott Fitzgerald, Pablo Picasso, Cole Porter og Ernest Hemingway, bliver hverdagen til en magisk, spændende og inspirerende oplevelse. Lige indtil en fremmed bryder kredsen og får fodfæste imellem dem med en intensitet, der sætter Murphy-parrets ægteskab og Villa Americas fremtid på prøve.
"Villa America" er baseret på den sande historie om societyægteparret Gerald og Sarah Murphy, hvis kunstnerkoloni af bohemer inspirerede F. Scott Fitzgeralds "Blid er natten" og Hemingways "Edens have".
Forfatteren bag "Villa America", journalist og forfatter Liza Klaussmann, skriver sprudlende om nogle af det 20. århundredes største kunstneriske personligheder og er interessant nok tip-tip-oldebarn af "Moby Dick"-forfatteren Herman Melville.