“Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter” er Leif Davidsens nyeste bog, som bygger på en lang rejse, som Leif foretog sammen med sin kone Ulla tilbage i 2012.
Leif og Ullas tur gik til USA. Et land som har betydet og som stadig betyder meget for Leifs liv og forfatterskab. Hans første tur til USA som 17-årig studerende blev et stort vendepunkt i hans liv.
“Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter” er ikke blot en bog om USA, men i høj grad også en bog om Leif Davidsen som person. Bogen indeholder mange erindringer om hans barndom og ungdom, og om de alle de amerikanske oplevelser, som har inspireret ham igennem tiden.
Uddrag
Jeg havde tænkt på rejsen i flere år, men besluttede, at det år, hvor den første sorte amerikanske præsident skulle slås for sin anden periode og det eftermæle, som historikerne ville dvæle ved, var året, vi skulle tage af sted. Rejsen skulle gå til det Amerika, som var mit første hjem uden Danmark.
Jeg ville udforske Amerika, sagde jeg til alle, der gad høre på mig, men det passede ikke helt. Det var ikke den eneste begrundelse. Det lød blot mere journalistisk og forståeligt end det mere personlige projekt, som jeg også havde i tankerne, for jeg havde ingen planer om at arbejde som journalist. Jeg ville ikke opsøge kilder eller interviewe eksperter, men som John Steinbeck udelukkende tale med de mennesker, som vi tilfældigt ville møde undervejs.
Jeg ville forholde rnig til at være forfatter, fordi det er min metier, og det at skrive havde givet mig så megen glæde. Et
par år tidligere havde jeg sagt nej til at medvirke i en antologi om at skrive, selv om den var til støtte min egen forening - Danske Skønlitterære Forfattere - fordi jeg ikke kunne acceptere den grimme titel, som de insisterede på at give bogen:
Skriv din satan.
Jeg var fyldt tres for et par år siden og tænkte, at det var på tide at se på de valg, som var blevet truttet. Jeg sagde altid, når jeg oftere og oftere blev spurgt, at jeg aldrig ville skrive erindringer, men en rejse kunne være en omvej til fortiden og en måde at se på sig selv, uden at der stod selvbiografi på forsiden. Som jeg havde gjort det, da jeg prøvede at forstå min fascination af Rusland i rejse- og erindringsbogen "Dostojevskijs sidste rejse".
