saxo.com - boghandel med bøger, studiebøger, engelske bøger, kogebøger, vinbøger, rejsebøger
Ingen varer
i din indkøbskurv

Selv stilhed hører op (Hæftet)
- mine seks år som gidsel

 

Vælg antal: Læg i kurv

Leveringsgaranti - bøger til tiden
Fri fragt, ved køb over kr. 500,-
Normalpris: DKK 299,00
Din pris: kr. 277,64
Du sparer: DKK 21,36 (7,14%)
Leveringstid: 2-4 hverdage
Leveringspris: kr 19,00 Gratis levering ved køb over kr 500 - Læs mere
Sprog:   Dansk
  Se produktdetaljer (sideantal, udgivelsesdato, udgave, ISBN m.v.)

Alt om bogen:
Andre udgaver Pris
Dansk udgave Selv stilhed hører op   (E-bog, EPUB, 1. udgave. udgave) DKK 229,95

Beskrivelser af Selv stilhed hører op

Forlagets beskrivelse

2.321 dage - eller seks et halvt år. Så længe sad Ingrid Betancourt fanget som gidsel. Så længe blev hun ydmyget, fornedret og mishandlet i den colombianske jungle af guerilla-bevægelsen FARC. Hun blev taget til fange, fordi hun var præsidentkandidat. Hun blev befriet til et liv, der aldrig bliver som før.

Selv stilhed hører op er en stærk, medrivende og rystende selvbiografi om en kvinde, der har haft en privilegeret opvækst i Europa - men som i fangelejrene blev behandlet som et dyr. Det er historien om en mor, der blev kidnappet - og først så sine børn igen, da de var blevet voksne. Og det er fortællingen om livet, når det for alvor bliver udfordret; om ufrivillig egoisme, frygt, sult, angst, ensomhed, skrøbelighed, håb, mod og behovet for at have en vis værdighed og følelse af frihed i behold. Også når man har en lænke om halsen, ikke må tale og ikke kan flygte.

"Seks stjerner." - Jyllands-Posten

"Fem hjerter." - Politiken

"Forfærdelig fængslende læsning." - Weekendavisen

Bibliotekernes beskrivelse
Om den colombianske politiker Ingrid Betancourts (f. 1961) 2321 dage i fangenskab som gidsel i den colombianske jungle hos guerillabevægelsen FARC.
SAXO's beskrivelse
Selv stilhed hører op af Ingrid Betancourt er den colombianske politiker og præsidentkandidats egen beretning om sin tid som fange i den colombianske jungle hos terrorgruppen FARC.

Ingrid Betancourts historie er opbygget som en thriller og er særdeles velskrevet. Hun er en overlever, der forsøger at skabe et meningsfuldt liv i junglen, selvom om kidnapperne ydmyger og presser hende.  
Presseklip

"Jeg ville have forsvoret det. At 624 sider ville holde mig i en skruestik, så jeg nødtvungent måtte slukke sengelampen klokken halv fire om morgen for så at kaste mig over de sidste 150 sider efter fem timers søvn. Men Ingrid Betancourts fremstilling af sit fangenskab under forfærdelige lidelser er en så bevægende kraftpræstation, at hendes erindringer i min kikkert ryger helt til tops på stjernehimlen."
- 6 stjerner i Jyllands-Posten

"Betancourt er god til at genoplive disse frygtelige år, så man forstår den monotone, endeløse rædsel, som gidslerne oplevede. Flere sad længere end hun. Det er ubærligt at tænke på, at andre sidder der endnu hos denne gruppe, som man skal være revolutionsromantiker eller tæt på kriminelt naiv for stadig at betragte som frihedskæmpere."
- 5 hjerter i Politiken 

 

Kig i bogen

Kundernes boganmeldelser af Selv stilhed hører op

Gennemsnitlig anmeldelse:
af Sax22 (8. september 2011)
"Den tidligere colombianske præsidentkandidat, Ingrid Betancourt, der også har fransk statsborgerskab, beskriver i sin 623 s. selvbiografi tiden før og under sit fangeskab som gidsel hos gurillabevægelsen FARC i Colombia. Fra sit high society liv til en triviel dagligdag lagt i lænker dybt inde i den Colombianske jungle. Og ydmygelser er dagligdag for hende. Hun bliver hyppigt flyttet til andre lejre, der bl.a. kræver fysiske og psykiske ressourcer, der næppe er mange som er i besiddelse af. Hun forsøger flere flugtforsøg. Men de mislykkes og gør hendes dagligdag mere og mere uudholdelig. Men til sidst lykkedes det dog for hende at blive reddet af det colombianske militær - efter mere end 76 mdr. i fangenskab. Bogen kan på det varmeste anbefales, men den er ikke for sarte sjæle. Ole K. Ersgaard er virksomhedskonsulent og bl.a. uddannet Erhvervsøkonom MDM, PD samt i NLP og coaching."
 
af Jesper A (15. juni 2011)
"Selv Stilhed Hører Op er en fantastisk medrivende biografi. Jeg har læst en del biografier i min tid, og denne her ryger klart direkte ind på en top 3. Ingrid Betancourt beretter medrivende om hendes lange tid som gidsel på en måde, så man føler man selv er med. Om det drejer sig om hendes pinsler, tanker eller forholdet til medfanger og vogtere - ja, så er de beskrevet på en sådan måde, at man føler man kan sætte sig ind i hendes situation, velvidende, at det kan man selvfølgelig ikke. Jeg kan KUN anbefale denne fremragende biografi af den fantastiske Ingrid Betancourt, som jeg allerede glæder mig til at læse igen og igen..."
 
af ann k (14. juni 2011)
"Ingrid Betancourt beskriver meget åbenhjertigt og med en utrolig menneskelig styrke sit fangenskab gennem 6 år. Mennesker der på trods af fornedrelse og grusomme forhold i Columbia´s jungle overlever.Forfatteren besidder en sjælden evne : værdighed og opholdelsesdrift. Man får hendes historie dybere og dybere ind under huden. "
 
af BFM (13. juni 2011)
 
af Naserian (13. juni 2011)
"Selv stilheden hører op er en stærk bog om 6 års bortførelse i den Colombianske jungle. Det der har gjort mest indtryk på mig er, hvor nøgternt og beskrivende at Ingrid Betancourt kan skrive om sine barske oplevelser. Men mest rørende er, at moderen aldrig giver op og bliver ved med at sende radiohilsner ud i æteren - uden at vide, om datteren kan høre med. En absolut anbefalelsesværdig bog til sommerferien og til dem, der holder af biografier. "
 
af karinj50 (6. juni 2011)
"STÆRK OG VELSKREVET BOG Man sidder i stille forundreing over at menneskets psyke kan klare det hun har gennemgået i sine 6 års fangenskab. En af de ting der slog mig mest var at man kan blive ved med at have sådan en selvopholdelsesdrif og nægte at give efter for det pres der blev lagt på hende- jeg græd næsten dengan hun fortale om ikke at ville nedværdige sig til at være en nummer men et navn. DET ER HELT KLART EN AF DE BØGER DER ER PÅ LISTEN SKAL LÆSES -man kan blive klog på mange ting også om sig selv"
 
af Tina G 14 (5. juni 2011)
"En utrolig velskrevet bog, som fanger fra første side. Hvor har hendes liv i FARC´s hænder været grusomt, hun må være i besiddelse af en utrolig psyke, kunne være spændende med endnu en bog om hvordan det har været at vende tilbage til livet og til et samfund og en verden, som hun i alle de 6 år har været afskåret fra. "
 
af Trine P (29. maj 2011)
"Ingrid Betancourt kommer helt ind under huden på mig. Når jeg ligger bogen fra mig, føler jeg en kæmpe taknemmelighed over mit eget liv. Når jeg ikke læser, tænker jeg på, hvornår jeg kan komme til at læse igen. Jeg er nødt til at læse igen lige så snart jeg kan komme til det. Bogen griber mig, og Ingrid Betancourt har min dybeste respekt for at kunne overleve at være fanget i 6 år og for at kunne være væk fra sin familie. Udover det lærte jeg en hel del om FARC, som jeg før denne bog kun kendte af navn. Selv stilhed hører op kan anbefales. Man skal være ualmindelig kold for ikke at blive grebet af denne fantastiske kvindes fortælling."
 
af Freddy T (24. maj 2011)
"Ingrid Betancourt har begået en velskrevet, gribende og ikke mindst tankevækkende biografi om sine 6 år som gidsel. Den var krævende at læse, fordi den i den grad berørte mig og jeg måtte flere gange lægge bogen for at tænke over det jeg havde læst. Hun er virkelig god til at beskrive forløbet, sine følelser og ikke mindst den psykologiske proces en sådan oplevelse sætter igang. Også værd at læse for at få en større forståelse af, hvad det er der foregår i Columbia - og selvom der er forsonende træk i beskrivelsen af guerillaerne, så er det svært at forstå, at der fortsat er nogle, der betragter FARC som en frihedsbevægelse. Bogen kan varmt anbefales! "
Skriv din egen anmeldelse

Debat om Selv stilhed hører op

Her kan du starte en debat om bogen.

Start en debat om denne bog

Se andre bøger, der handler om:

2000-2009     Biografier     Bortførelse     Colombia     Erindringer     Gidseltagning     Gidsler     Guerillabevægelser     Kidnapning     Politikere     Politiske forhold     Spændende bøger     Terrorisme    
Luk
Selv stilhed hører op af Ingrid Betancourt, ISBN 9788712046318
Selv stilhed hører op
Læg i kurv
Leveringsgaranti - bøger til tiden
Fri fragt, ved køb over kr. 500,-