Praksisfællesskaber

Begrebet "Praksisfællesskaber" er et forholdsvis nyt begreb, der hovedsageligt bliver anvendt inden for human- og socialvidenskaben. Siden brugen af begrebet i Etienne Wengers bog fra 1991 har det taget fart og begrebet har vundet både stigende popularitet og udbredelse. I "Praksisfællesskaber" giver Etienne sit bud på en systematisk læringsteori på baggrund af de praksisfællesskaber, der udspiller sig på arbejdspladserne. Ud fra en gennemgående case om en gruppe skadebehandlere i et amerikansk forsikringsselskab anskueliggører hun de vigtigste teoretiske pointer i sin systematiske læringsteori. 

Opbygningen og fremstillingen i bogen er både levende, anskuelig og letlæsende.