Rækkefølgen på Jens Henrik Jensens bøger

Er du på jagt efter Jens Henrik Jensens populære bøger, og vil du gerne læse dem i rigtig rækkefølge? Så er der godt nyt til dig, for her på siden finder du alle bøger i Jens Henrik Jensens krimiserier i rækkefølge.

Jens Henrik Jensen ligger helt i toppen i den danske krimiliga, og hans thrillere er ultrapopulære hos både læsere og anmeldere. Og det er ikke for ingenting! Bøgerne holder nemlig et tårnhøjt niveau fra den første til den sidste. For sine thriller-krimier har han modtaget flere priser, blandt andet Krimimessens Publikumspris i 2018, og hans bøger udkommer i 14 lande.

Med Kazinski-trilogien, Portland-trilogien og Oxen-serien, der først gik under navnet Danehof-trilogien, er Jens Henrik Jensen efterhånden blevet kendt som den helt store trilogi-mester. Hans bøger er bestsellere, og også udlandet har længe haft blik for den danske krimiforfatters store kvaliteter.

Scroll ned ad siden, og læs mere om serierne og deres bøger. Du kan også klikke dig videre ind på en enkelt titel, læse andre bogelskeres anmeldelser og sætte bogen på din favoritliste, så du nemt kan finde tilbage til den igen. Vil du hellere lytte end læse, kan du også få flere af bøgerne som lydbøger.

Hvad ville du forresten sige til at kunne få Jens Henrik Jensens bøger med rabat? Det kan du som medlem af Saxo Premium!

Se også

Serie- og rækkefølgeguides

Nye bøger 

Kommende bøger

Krimier 

OXEN - Pilgrim
Oxen - Lupus
OXEN - De frosne flammer
OXEN - De mørke mænd
OXEN - De hængte hunde

Rækkefølgen på bøgerne i Oxen-serien

1. De hængte hunde (2012) 

2. De mørke mænd (2014) 

3. De frosne flammer (2016) 

4. Lupus (2018) 

5. Gladiator (2021)

6. Pilgrim (2023)

Nyeste bog i Oxen-serien, 'Pilgrim' (2023)

'Pilgrim' er Jens Henrik Jensens nyeste bog og sjette bog i Oxen-serien. 

Opklaringen af mord på en række krigsveteraner, har sat sine spor i den forhenværende jægersoldat Niels Oxen og PET-makkeren Margrethe Franck. De kæmper begge med hver deres udfordringer, og tynget af samvittighedsnag, flygter Oxen væk mens Franck suspenderes efter uenigheder med ledelsen. 

De to ser dog deres mulighed for en distraktion, da den tidligere PET-chef Axel Mossman, opsøger dem for at få hjælp til en simpel sag om et banklæk i Panama. Samtidig kigger de to dog nærmere på den gamle sag, der stadig hjemsøger dem, og med den unge betjent Sally Finnsen, åbner de uforvarende op for store kræfter, der sætter deres liv på spil. 

Flere spørgsmål rejser sig, for hænger de to sager sammen? Og hvordan kan det være, at deres gode ven og allierede, Mossman, lyver?

Har du holdt vejret i spænding under læsning af 'Gladiator', eller de andre bøger i serien, kan du glæde dig til endnu mere spænding i seriens sjette bog!

5. bog i Oxen-serien, 'Gladiator' (2021)

Gladiator’ er titlen på den femte bog i Jens Henrik Jensens storpopulære Oxen-serie om den tidligere jægersoldat og krigsveteran Niels Oxen.

I ‘Gladiator’ har Niels Oxen modvilligt accepteret, at han er nødt til at få behandling for den PTSD, der har voldt ham mange lidelser i flere år. Mod alle odds får en kvindelig militærpsykolog brudt panseret ned til Oxen, og hun overtaler ham til at lede en overlevelsestur for en flok PTSD-tyngede krigveteraner.

Da Oxen kommer tilage fra turen, bliver han mødt af Mossman fra PET, som han kender fra sin fortid. Mossman har modstræbende ladet sig pensionere, men alligevel er det i et ærinde for PET, at han har opsøgt Oxen. Oxen skal, hvis alt går som Mossman beder om, hjælpe PET med at efterforske en sprængfarlig sag om nogle krigsveteraner, der er blevet myrdet rundt om i landet.

Efterforskningen hos PET bringer Oxen sammen med sin ven og tidligere makker Margrethe Franck, men midt i arbejdet, mister de to pludselig forbindelsen, da Oxen forsvinder. Mens Margrethe påbegynder en intens eftersøgning på Oxen, kæmper han en vild kamp for overlevelse mod ualmindeligt kyniske fjender.

Det er, som altid hos Jens Henrik Jensen, grum og uhyggeligt nervepirrende læsning at kaste sig over ‘Gladiator’, men du vil ikke fortryde det! Har du læst de første Oxen-bøger, er ‘Gladiator’ intet mindre end et must-read, og er du ny læser, kan du også godt begynde her. Bogen er nemlig en selvstændig fortsættelse.

Om Oxen-serien

Niels Henrik Nielsens Oxen-serie, tidligere kendt som Danehof-trilogien, er en krimiperle af de helt sjældne.  

Serien handler om krigsveteran og tidligere jægersoldat Niels Oxen – Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde. Hjemsendt med krigstraumer forsøger han at skabe mening i tilværelsen og at få hverdagen til at hænge sammen, samtidig med at han kæmper med fortidens oplevelser.  

Selvom Oxen gør, hvad han kan for at tage den med ro, ender han igennem serien konstant med at befinde sig i begivenhedernes brændpunktter. Oxen har hemmeligheder, som ikke kan holdes skjult, og han tvinges ud i overlevelsens svære kunst. 

Begejstrede Oxen-læsere kan også glæde sig over, at der lige nu bliver arbejdet på en filmatisering af bogserien.

Det er ikke bare Jens Henrik Jensens hovedperson, Niels Oxen, der er prydet af hædersdekorationer, også Jensens serie har nydt stor ros fra anmeldere og læsere i mange lande. Klik dig ind på de enkelte bøger, og se andre læseres anmeldelser.

Vil du gerne lytte til bøgerne i Oxen-serien? Lyt til et par minutter af den første bog 'De hængte hunde' som lydbog nedenfor. 

Om 4. Oxen-bog, 'Lupus' (2019)

Jens Henrik Jensens prisvindende bog ‘Lupus’ er fjerde bog i Oxen-serien. 'Lupus' er også en selvstændig fortsættelse til Danehof-trilogien, som de første tre bøger kaldes isoleret set. 

I ‘Lupus’ befinder krigsveteranen Niels Oxen sig igen i Danmark, men må forlade Vangede til fordel for et arbejdsophold i et jysk ulveterritorium. Hans opgave er at finde den tidligere departementschef på 76 år, som har forladt sin gård, men aldrig er kommet tilbage. Det er med andre ord en nem opgave, og Oxen ser sit snit til at kombinere turen med en far-og-søn-ferie.  

Sagen udvikler sig dog anderledes kringlet, end Oxen først troede. Hans jagt fører ham ikke blot længere og længere ind i ulveland, men bringer også hans tidligere makker fra PET Margrethe Francks fortid frem i lyset. Det viser sig langt farligere, end Oxen havde noget begreb om.  

Hvad enten du har fulgt Niels Oxen gennem de tre første krimier eller er helt ny Oxen-fan, kan du uden problemer læse 'Lupus', der er en selvstændig fortsættelse af serien.

Skru op for lyden, og hør en gratis lytteprøve på den fjerde bog i Oxen-serien, 'Lupus', som lydbog.

Rækkefølgen på bøgerne i Portland-trilogien

1. Økseskibet (2005) 

2. Kulmanden (2007) 

3. Spøgelsesfangen (2010) 

Om Portland-trilogien

Jens Henrik Jensen fortsætter forfattersuccessen med sin thrillerserie om kriminalassistent Nina Portland, også kendt som Portland-trilogien. 

Serien handler om kriminalassistent ved Esbjerg politi Nina Portland, som med en umådelig stædighed og ihærdighed er højtrespekteret blandt kollegerne. Som en af politiets betydeligste kræfter bliver Portland betroet sager af international interesse, og spor, der tager sin begyndelse i den vestjyske havneby, fører Portland ud vidt ud i verden: fra de britiske øer til Berlin og Istanbul. Men uanset hvor hun kommer ud, fører alle veje den samme vej tilbage: til Esbjerg. 

Med Portland-serien trækker Jens Henrik Jensen på inspiration fra virkelighedens kriminalsager, og på fornem vis spinder han virkelighed og fiktion sammen til et drama i verdensklasse. 

Bøgerne er bygget op om hver deres plot, så de kan godt læses som enkeltstående bøger. Dog bør man læse dem i kronologisk rækkefølge, hvis alle sider af personernes udviklinger skal med.

Du kan også få Portland-serien som lydbøger. Lyt gratis til en bid af lydbogsversionen af 'Spøgelsesfangen' herunder.

Rækkefølgen på bøgerne i Kazanski-trilogien

1. Kællingen i Krakow (1997) 

2. Hofnarren i Murmansk (1999) 

3. Ulven i Banja Luka (2002) 

Om Kazanski-trilogien

CIA-agenten Jan Jordi Kazanski, som vi allerede møder i Jens Henrik Jensens debutbog, ‘Wienerringen’, er den altoverskyggende hovedperson i Kazanski-trilogien. 

Kazanski er en mand af uovertruffen kvalitet, og for CIA er han er en international ressource af de helt tunge. Jagtet af alt fra mesterlige amerikanske agenter til hårdkogte russiske mafiabosser følger vi Kazanski fra Polen til Rusland og tværs over Balkanhalvøen. Det er en hæsblæsende rejse dybt ind i Østeuropas kriminelle underverden. 

Jens Henrik Jensens sætter med sin første trilogi, Kazanski-trilogien, et tårnhøjt niveau for krimifiktion. Bøgerne i Kazanski-trilogien har utallige begejstrede læsere, og det er endnu ikke for sent at blive en del af flokken. Klik på titlerne ovenfor, og få bøgerne i flot redesignet udgave! 

Hver bog har sit eget plot, men for at få et sammenhængende billede af Kazanskis udvikling, må du læse bøgerne i kronologisk rækkefølge.

Er du mere til lydbøger? Hør en bid af Kazinski-trilogiens tredje bog som lydbog, 'Ulven i Banja Luka', herunder.

Andre bøger af Jens Henrik Jensen

1. Wienerringen (1997) 

Om Jens Henrik Jensens andre bøger

Jens Henrik Jensen har udover sine serie skrevet en enkelt selvstændig bog, nemlig debutbogen, ‘Wienerringen’, fra 1997.  

I spionthrilleren ‘Wienerringen’ skriver Jens Henrik Jensen første gang om CIA-agenten Jan Jordi Kazanski, der er hovedperson i de tre bøger i Kazanski-trilogien. ‘Wienerringen’ handler om den tyske efterretningsagent Monica Haldemanns kamp for at afdække eksistensen af den hemmelige nazistiske organisation Wienerringen. Jens Henrik Jensen har skrevet ‘Wienerringen’ med inspiration fra den virkelige begivenhed, da man i 1993 hævede den tyske ubåd U-534 fra Anden Verdenskrig, som mange år forinden var blevet lokaliseret ud for øen Anholt.  

Er du blevet grebet af historien om Jan Jordi Kazanski, så kan du fortsætte læsningen om CIA-agenten i Jens Henrik Jensens Kazanski-trilogi. Du finder vores guide til serien lige ovenfor på denne side.

Du kan også få Jens Henrik Jensens debutbog, 'Wienerringen', som lydbog. Lyt gratis til en bid af den herunder.

Vil du vide mere om Jens Henrik Jensens forfatterskab? Klik nedenfor og besøg hans forfatterside

Krimiserier, der minder om Jens Henrik Jensens

Er du på jagt efter flere spændende krimier? Her er en række forfattere, der minder om Jens Henrik Jensen, og som du måske også vil synes om. Klik nedenfor, og læs mere om forfatternes bøger.

Velkommen til Saxo – din danske boghandel

Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

Om medlemspriser hos Saxo

For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

Machine Name: SAXO080