Mons og bogtyven

Børnene bevægede sig ned ad det smalle stræde modåen. Solen skinnede, og de var på udflugt.Klassen havde taget bussen til byen. Susannemente, det var for farligt at cykle. I byens midtevar der mange biler og busser. Desuden kunneman sagtens gå rundt. Klassen gik i digterens fodspor, som Susannekaldte det. Børnene var ikke helt sikre på, hvaddet betød. Men de var glade for at være på tur.De var af sted en hel dag, væk fra skolen, og dehavde madpakker med.De besøgte det lille hus, hvor den fattige drengboede. Hans far var skomager og lavede sko.Familien havde kun en stue, som også varsoveværelse. I stuen havde skomageren sitværksted.“Men hvor skulle de så sidde og hygge omaftenen?” spurgte en af pigerne.“I gamle dage, når folk var fattige,” forklaredeSusanne, “havde de altså ikke så meget pladstil at hygge.”Børnene gik ud i en lille gård bag huset. Herhavde den fattige dreng siddet under sin morsforklæde og kigget på stikkelsbærbusken.“Hvad leger børn, når de kigger på en stikkelsbærbusk?”spurgte Mons.Han forstod ikke det med stikkelsbærbusken.“Man kan drømme,” sagde Susanne. “Og mankan digte.”Det forstod han. Når han lå i sin seng omaftenen forestillede han sig, at der skete mangeting i mørket. Det var på en måde at digte, for detvar jo noget han fandt på. Han drømte også noglegange de mærkeligste drømme om natten. Men atdrømme ved at kigge på en stikkelsbærbusk, dettroede han altså ikke på.“Drengen havde en livlig fantasi,” tilføjedeSusanne. “Derfor blev han også en stor digter, dahan blev voksen.”“Men nu skal vi videre,” råbte hun ud over flokken.“Vi skal se, hvor drengens mor vaskede tøj!”Om forfatteren:Kirsten Mark er lektor, cand.mag. og har undervist pædagogstuderende i mange år. Hun er forfatter til fagbøger om pædagogisk arbejde med børn og debuterer nu med let læselig og spændingsfyldt fiktion, der stimulerer børns læselyst.Fil størrelse: 2264 KB