Min kamp

(Bog, indbundet)

Beskrivelser af Min kamp

Forlagets beskrivelse

Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger. I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.  

Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP: 
"Knausgårds roman er ren læsefryd."seks hjerter, - Politiken 
"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."- Jyllands-Posten 
"En rystende god bog."- Ekstra Bladet 
"Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende."- Berlingske Tidende seks stjerner 

Bibliotekernes beskrivelse

I sin kontroversielle selvbiografiske skildring beretter Knausgård om sit dilemma mellem at være uforstyrret, ambitiøs forfatter og samtidig være familiefar med kone og tre børn.

SAXO's beskrivelse

Første bind af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske romanserie fik fantastiske anmeldelser blandt et helt enigt anmelderkorps. Min kamp var også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Nu er andet bind allerede klar, som har fået den helt enkle titel Min kamp 2.

Om SAXO Udvalgt!
SAXO Udvalgt! er en bog vi holder ekstra øje med, og som vi tror bliver noget helt særligt.

Presseklip

"Andet bind af 'Min kamp' kombinerer familieliv og miniessays i en perfekt blanding."
- Seks hjerter i Politiken

"De læsere, der i første bind værdsatte Knausgårds formidable evne til at registrere de små ting i hverdagen, vil værdsætte bind to."
- Fire stjerner i Berlingske

"Det er så smerteligt, det er så smukt."
- Kristeligt Dagblad

Læs i bogen

Uddrag fra Min kamp 2 af Karl Ove Knausgård:

29. juli 2008

DET HAR VÆRET EN LANG SOMMER, og den er ikke forbi endnu. Den 26. juni blev jeg færdig med første del af romanen, og siden da, i over en måned, har Vanja og Heidi haft fri fra børnehaven med alt hvad det indebærer af en intensiveret hverdag. Jeg har aldrig forstået hvorfor folk holder ferie, har aldrig haft behov for det, har altid bare haft lyst til at arbejde mere. Men skal det være, så skal det være. Den første uge skulle vi egentlig have været ude i kolonihaven, som Linda sidste efterår overtalte mig til at vi skulle købe, dels som skrivested, dels som weekendsted, men efter tre dage gav vi op og rejste ind til byen igen. At være tre små børn og to voksne på så lille et sted med andre mennesker på alle sider uden andet at tage sig til end at luge i haven og slå græs er ikke nødvendigvis nogen god idé, særligt ikke hvis stemningen i forvejen er disharmonisk. Vi skændtes højlydt derude flere gange, sandsynligvis til stor fornøjelse for naboerne, og de hundredvis af pertentligt dyrkede haver med gamle, halvnøgne mennesker gjorde mig helt krakilsk af klaustrofobi. Børnene opfanger hurtigt disse stemninger og udlever dem, særligt Vanja, hun reagerer næsten momentant på forskydninger i toneleje og intensitetsniveau, og hvis det bliver slemt, begynder hun at gøre det hun ved, vi mindst bryder os om, og som får os til at miste besindelsen hvis bare det bliver ved længe nok. Når man allerede er fyldt op af frustration, er det næsten umuligt at forsvare sig, og så kører det ellers med skrig og råb og elendighed. Ugen efter lejede vi en bil og kørte op til Tjörn uden for Gøteborg, hvor Lindas veninde Mikaela, som er Vanjas gudmor, havde inviteret os med op til sin kærestes sommerhus. Vi spurgte hende om hun vidste hvordan det var med tre børn, og om hun virkelig var sikker på at hun gerne ville have at vi kom, men det var hun, sagde hun, hun kunne bage med børnene, havde hun forestillet sig, og tage dem med ud og bade og fiske efter krabber så vi kunne få lidt tid for os selv. Vi bed på. Op til Tjörn kørte vi, uden for sommerhuset, yderst i det mærkelige landskab, der lignede Sørlandet i Norge, parkerede vi og væltede ind med alle børnene og vores pakkenelliker. Det var meningen at vi skulle være der en hel uge, men allerede efter tre dage pakkede vi vores ting i bilen og kørte sydpå igen, til Mikaela og Eriks store lettelse.

Læs mere i Min kamp 2