Kroppens idéhistorie

Alt har en historie, og kroppen - mennesket som krop - har både en naturhistorie (evolution; biologi, fysiologi etc.), en kulturhistorie (fremtrædelse/praksis; inden for kunst, sport, arbejde etc.) og en idéhistorie, dvs. en historisk tematisering gennem ideer: holdninger, værdier, forestillinger.

Det er denne sidstnævnte historie, der her gives en fremstilling af - fra de forhistoriske vilkår og sammenhænge over antikken, den kristne æra og oplysningstiden til moderniteten: vor egen tid. Kroppen er noget af det mest plastiske, formbare og derfor italesatte ved mennesket, noget vi bestandig sætter ord og tanker ind på at forstå, beherske, fremstille, posere og undertrykke. Ikke mindst med sigte på kønnet, sexualiteten og kroppens evne til at gestalte kulturens overordnede mål og værdier - fra kappestrid til værdighed, fra askese til hedonisme, fra skønhed til arbejdsomhed. Som sådan er kroppen en gine for kulturen og for menneskets løbende/ foranderlige selvforståelse: her prøves sætstykkerne og draperierne af, og her bæres de udvalgte dele frem til fuld beskuelse.