Kæreste Kek
5.0

Kæreste Kek

- et dansk søskendepar i britisk krigstjeneste

  • Format
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 303 sider

Beskrivelse

Kæreste Kek er en dokumentarisk montage om et dansk-britiske søskendepar, der under Anden Verdenskrig gjorde krigstjeneste i de britiske styrker. Bogen giver et autentisk indblik i krig og hverdag under Anden Verdenskrig.  

Med udgangspunkt i søskendeparret Ellen og Henrik Karstens brevveksling og dagbogsnotater kortlægges to forskellige krigserfaringer: Vi følger den unge officer, Henriks, oplevelser i Nordafrika og Italien med slaget ved el-Alamein som det dramatiske højdepunkt. Sideløbende får vi historien om hans lillesøster Ellen, som drømmer om at yde sit bidrag til modstanden mod Nazityskland. I 1942 lykkes det hende som 17-årig at blive optaget i Women’s Royal Naval Service (WRNS), hvor hun blandt andet får til opgave at aflytte de tyske motortorpedobåde, der sejler tæt på den engelske kyst. Bogen beskriver ikke kun de højspændte og farlige situationer, men også hverdagslivet i tjenesten og den stemning og atmosfære, som herskede i England og ved fronten i Nordafrika og Italien. Imellem sine lange vagter har Ellen tid til at gå i biografen og teatret – at møde venner og veninder og kærester. Hun møder bl.a. den senere så berømte og højt dekorerede Anders Lassen og RAF-piloten Kjeld Rønhof, men hun møder også stor sorg. Venner sendes i kamp for aldrig at vende tilbage.

Samtidig sidder Henrik i den ægyptiske ørken og venter på at komme i kamp. Livet ved fronten i Nordafrika er præget af lange anstrengende venteperioder, som fordrives med kortspil og drinks i officersmessen, og som indimellem får Henrik til at tvivle på meningen med det hele, men den ørkesløse ventetid afbrydes af to af ørkenkrigens vigtigste slag, først ved Alam Halfa og siden ved el-Alamein. Henrik er tæt på at miste livet og ser mange af sine gode venner blive dræbt. I slaget ved el-Alamein udmærker han sig ved en særlig heltemodig indsats, da han sammen med en kammerat sikrer et afgørende natligt gennembrud i minefelterne.

ANMELDERCITATER



"Det er bogens fine budskab at fremhæve Ellen og mange andre britiske kvinders vigtige krigsindsats (...) Bogen er absolut læsværdig."★★★★

Bent Blüdnikow, Berlingske



"Men trods alt var krigen på sin vis også en spændende periode, som gav hende oplevelser og muligheder, hun aldrig ville have haft i fredstid. Dette aspekt er den læseværdige bogs egentlige pointe."

Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen



“... et interessant supplement i bogstrømmen om Danmark og danskerne under Anden Verdenskrig. Den er tillige et vellykket udtryk for, at et spadestik dybere end de officielle historiske lag blotlægges kilder, som ved at se historien i øjenhøjde snarere end i strategens perspektiv, er med til at danne "det store billede"." ★★★★

Flemming Østergaard, Jyllands-Posten



"... et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske."

Claus Mechlenborg, Kristeligt Dagblad

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal303
  • Udgivelsesdato10-11-2012
  • ISBN139788775143498
  • Forlag Information
  • Nummer i serien0
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt673 g
  • Dybde2,5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    18 cm
    23 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO082