Jerichos roser (Hæftet)
- en noget fiktiv erindringsroman

af blou (31. december 2009)

af Metha N (28. april 2008) "Hovedpersonen `Laj´s liv på landet, er beskrevet med en kælen for ordene, detaljeret så vi ser det hele klart for os og selv bliver draget tilbage til barndommen, hvor brudstykker pludselig dukker op fra det hengemte. Sorgløst er livet på landet hos mormor og morfar, kun Nittedrengene og Mindstegrisen kan gøre den lille `Laj ondt eller forstemt. Duften af mormor og morfars sparsomme snakken, et sted, hvor hverdagen er fri for stress, hvor et barn ikke skal tage stilling til voksnes problemer, ja, bare et sted hvor et barn kan få lov at være barn og med en kærlighed fra og til bedsteforældrene, som burde være et hvert barn forundt. Den anden hovedperson, Halvor, et kompliceret menneske, et afstumpet menneske, lever mest isoleret fra omverdenen, dyrker sin metodelyd og sin trang til kulde. Han er så ?anderledes? at man må læse flere kapitler to gange, for at forstå hvad der gemmer sig i Halvor. De mord Halvor begår, bliver på sin vis retfærdiggjort ved, at samtlige mordofre, på den ene eller den anden måde har truffet nogle valg som deres børn har måttet leve med, valg, som for et barn, er smertende på krop og sjæl. Først mod slutningen af bogen forstår man sammenhængen mellem den lille `Laj og den voksne Halvor. Det trygge liv på landet bliver revet fra `Laj og en anderledes barsk hverdag melder sig i København. Tårerne pressede sig på da jeg nåede til `Laj´s fødselsdag, for ikke at tale om de smertende efterveer fra de voksnes fest. Ved bogens slutning falder tingene på plads, og man erfarer at ingen af Halvors ?forskellige? mord er tilfældige. Forfatteren Ole Petersens egen beskrivelse af bogen som en fiktiv erindringsroman, er i bund og grund genial, kun dem som kender sandheden kan føle sig udleveret og vi som læsere kan selv afgøre hvad vi tror, er sandfærdig skildring og hvad der er fiktion. En bog jeg klart kan anbefale og en bog jeg nærmest mener, burde ligge på ethvert forældrepars natbord, for lige at blive mindet om at de valg de gør sig på deres børns vegne, kan have epokegørende betydning for børnenes videre liv. "

af styrken (5. december 2007) "Jerichos roser er en noget anderledes krimi. Vekselvirkningen mellem de hyggelige stunder med Laj og de uhyggelige stunder med Halvor giver stof til eftertanke. Hvordan gik det dog til at alting forandrede sig så dratisk. Jeg hyggede mig gevaldigt med Tuse Næs, gamle minder og søde mennesker og havde ikke altid lyst til at vende tilbage til Halvor og hans uhyggelige tilværelse, men Ole Petersen havde jo taget et valg for mig og så var det jo bare om at læse videre, hviklet jeg også havde lyst til. Læs den. "

af Kirsten Thaulow (23. november 2007) "Jerichos roser var for mig en rejse tilbage til min barndoms sommerferier på Tuse Næs med en genoplevelse af det langsomme omsorgsfulde liv, hvor solen altid skinnede og stille og fredfyldt tale fyldte dagene. Det var fuldstændig som at være der igen når jeg fulgte Lai, langt fra København ? idyllen bliver dog afbrudt med jævne mellemrum af en bevægende og sørgelig fortælling om den voksne Halvor. Som læser får jeg mere og mere lyst til at beskytte den lille Lai så jeg ikke skal være vidne til slutningen for den voksne Halvor. En medrivende beskrivelse af to vidt forskellige verdener, der alligevel hænger sammen. Fantastisk beskrivelse af stemninger og detaljer - det er som at se en film. En god men grum historie der varmt kan anbefales. "

af Hanne 49 (21. november 2007) "En rigtig fængslende bog. Forfatteren er fantastisk til at få en stemning frem. Bogen veksler intelligent mellem glæde, tryghed, utryghed og frygt. Forfatteren har været god til at formidle det meget uheldige i de voksnes manipulation med et barns følsomme sind og krop, og hvad det kan føre med sig af fysiske og ikke mindst psykiske skader. Man bliver mere og mere skuffet over det overraskende onde i de "gode" kapitler efterhånden som man kommer frem i bogen. Ganske som Lai bliver det. Jerichos roser er en hård bog at læse. Forstået på den måde, at den trækker èn gennem hele følelsesregisteret. Forfatteren er så god til at beskrive detaljerne, at man glædes, længes, griner, bliver vred, græmmes, rystes og græder med og over personerne i bogen. Man har hele hjertet med. Den erotiske beskrivelse et sted i bogen er meget sober og dragende. Den gør at man selv mærker den kildrende, varme fornemmelse syd gor navlen. Den opstemthed der kan være så dejlig, men som forfatteren formår at gøre opmærksom på et andet sted i bogen, kan være så invaliderende, hvis den bliver brugt forkert og overfor de forkerte individer. Her i bogen er det misbrug når det er værst. Det frygtelige i, at han bliver udsat for andres forbandede - og forkerte valg, bliver flot beskrevet og levendegjort ved at beskrive, hvordan han forandrer sig fra at have et barns (Lais) vidunderlige evne til fantasi og til at blive den alt for hurtigt voksne (Halvor) med den mere alvorlige - skræmmende og syge alvor. Bogen kan tolkes som meget samfundskritisk med hensyn til børn - misbrug. Men også et emne som omsorgsdrab bliver berørt. Som kvinde får man en ustyrlig trang til at beskytte hovedpersonen mod alt det onde. Det tager virkelig noget tid før bogen rigtigt bundfælder sig. Den skal lige pakkes ud. Hanne Groth Chrestensen "

af Blue (16. november 2007) "Det første man opdager når man går i gang med bogen er måden hvorpå kapitlerne hænger sammen parvis. Nogle gange starter de med den samme sætning, andre gange kun med det første ord, hvilket giver en ret god effekt. Man kastes straks fra den ene sindsstemning til den anden. Først den behagelige, hvor man følger ?Laj?s dejlige trygge opvoksen på landet hos bedsteforældrene. Dernæst følger man den samme dreng, som i voksenlivet er blevet til Halvor, og stemningen er straks en helt anden. Noget må være gået grueligt galt et eller andet sted i denne drengs opvækst! Mens man skiftevis hygger sig igennem kapitlerne om ?Laj og gyser sig igennem kapitlerne om Halvor, prøver man at lede efter tegn på hvor det er det gik galt henne. I starten er forskellen så stor at man ikke forstår sammenhængen mellem barndom og voksenliv, og man skal faktisk igennem hele bogen før man får svaret. Men herefter er sammenhængen til gengæld tydelig, og man sidder nærmest med en lettet følelse over at vide hvad der fik ?Laj til at blive til Halvor. Slutningen er stærk og symbolsk og binder hele bogen sammen på den helt rigtige måde! Bogen er velskrevet og meget let at leve sig ind i. Kapitlerne er korte og nemme at overkomme, især hvis man ikke er den store læsehest. Men det behøver man heller ikke at være, for bogen er svær at slippe når man først er i gang med den. Jeg kan varmt anbefale andre at læse bogen. "

Se andre bøger, der handler om: