Skindød (Indbundet)
|
af
Thomas Enger
Alt om bogen:
|
Kig i bogen

Læs et gratis uddrag af Skindød
Andre produkter, der måske vil interessere dig:
Beskrivelser af Skindød
- Forlagets beskrivelse
Internetjournalist Henning Juul mistede sin søn i en brand for to år siden. Med brandskadet ansigt og torpederet sjæl er han nu tilbage på job som kriminalreporter og bliver sat til at dække Ekeberg-sagen. Og på trods af store personlige vanskeligheder med at få en ny dagligdag til at fungere og det faktum, at han skal arbejde sammen med sin eks-kones kæreste, bliver Juul så grebet af sagen, at han begynder sine egne undersøgelser. Lag for lag afdækker han et morads af begær, jalousi og stærke hævnfølelser, og til sidst befinder han sig midt i begivenhederne, bogstaveligt talt. SKINDØD er første bind i en ambitiøst anlagt serie på seks bøger. Den første norske krimidebut nogensinde solgt til kæmpelancering i USA og Storbritannien. Udkommer i foreløbig 12 lande.Filmrettigheder er solgt for samtlige seks bøger.
"Navnet er Thomas Enger. Bid godt mærke i det, for det er en mand, der er ved at skrive sig ind blandt de bedste af Nordens krimiforfattere. Thomas Enger er norsk, og allerede med sin første krimi, " Skindød", der nu foreligger på dansk, har han begået noget helt enestående. Det er en af de bedste krimier, denne anmelder længe har læst, i et sprog, der funkler og lever i stærke billeder og i et tempo, der næsten kan få en til at glemme at trække vejret." /Kristeligt Dagblad
"Flot ny norsk krimi ... Norge har fostret endnu et talent ..." /Vejle Amts Folkeblad
"Det er meget sjældent, at man bliver præsenteret for krimier, hvor sproget og indlevelsen er fra øverste hylde, så man spærrer virkelig øjnene op." /Børsen
- SAXO's beskrivelse
Der er planlagt seks bind i krimiserien om journalisten Henning Juul. En serie, hvor hvert enkelt bind udgør en selvstændig og afsluttet roman, mens den gennemgående historie om hovedpersonens jagt på sandheden om sin søns død løber som en rød tråd gennem alle seks bøger.
Thomas Enger er i den norske presse blevet sammenlignet med krimisværvægteren og landsmanden Jo Nesbø, og seriens plotopbygning vækker mindelser om den danske tv-serie Forbrydelsen.
Enger, der engang var internetjournalist, som hans hovedperson, Henning Juul, er det, ser først og fremmest sig selv som den type forfatter, der er interesseret i personerne i sine bøger. Det er menneskene, der driver plottet.
"Det bliver aldrig et godt drama, hvis ikke det handler om mennesker, man interesserer sig for, og det kan aldrig blive spændende, hvis ikke man føler med personerne. Personer, drama og spænding ? det er dét,
der er vigtigst for mig," understreger han.ANTI- ELLER SUPERHELT?
Fascinationen af det persondrevne plot skinner igennem i Thomas Engers valg af hovedperson. Henning Juul har mistet sin søn, Jonas, han er følelsesmæssigt traumatiseret og har et ansigt, der er skæmmet af ar. Oven i det er der det ydmygende faktum, at en langt yngre kollega nu er hans chef, og hans journalistiske rival har snuppet hans livs kærlighed. Er Juul mere en anti-helt end en helt?"I mine øjne er han en superhelt, både i kraft af sine egenskaber som journalist, og fordi han ikke lader sig stoppe, når det gælder jagten på at finde ud af, hvem der er skyld i sønnens død," forklarer Enger. "Han bliver ved, fordi det er det eneste, der holder ham i live. Han har indset, at hvis han skal have en fremtid, må han forstå fortiden."
ENGER OG JUUL
"Henning Juul er på mange måder den journalist, jeg gerne selv ville have været. Han er fuldstændig frygtløs og kompromisløs, og når han først vejrer en god historie eller en grov uretfærdighed, så stopper han ikke. Han har en slags ridderlighed og ordentlighed i sig, som jeg godt kan lide. Han passer for eksempel sin alkoholiserede mor, selv om hun ikke behandler ham med andet end foragt." Efter lidt overvejelse tilføjer Enger:"Og han har en dybt menneskelig følsomhed og sårbarhed i sig. Jeg låner ham nogle af de områder, hvor jeg selv får afløb for min uro ? som for eksempel musikken. Og han bor nogenlunde samme sted som mig, og vi er cirka lige gamle. Måske har jeg gjort ham lig mig selv på nogle punkter, sådan at jeg også kan lade, som om jeg er ligesom ham på de områder, hvor jeg ville ønske, jeg var det!"
PRES OG PRÆSTATION
Kari Marstein, redaktionchef på Gyldendal Norsk Forlag, fortæller, at det er første gang i forlagets historie, at de antager en hel bogserie fra en debuterende forfatter. Forlaget mener ganske enkelt, at det er det bedste krimimanuskript, de nogensinde har set fra en debutant. Hvordan forholder man sig som ny forfatter til så stor en ros? Skaber det præstationsangst?"Kender du Askeladden?", svarer Enger med tanke på hovedfiguren i den norske udgave af Klodshans. Historien om den undertippede lillebror, der ved at vinde prinsessen og det halve kongerige for næsen af sine ældre brødre gør pludselig og uventet karriere.
"Det er sådan, jeg føler mig."
Interview af Eva Eistrup
Om SAXO Udvalgt!
SAXO Udvalgt! er en bog vi holder ekstra øje med, og som vi tror bliver noget helt særligt.- Presseklip
- "Navnet er Thomas Enger. Bid godt mærke i det, for det er en mand, der er ved at skrive sig ind blandt de bedste af Nordens krimiforfattere. Thomas Enger er norsk, og allerede med sin første krimi, " Skindød", der nu foreligger på dansk, har han begået noget helt enestående. Det er en af de bedste krimier, denne anmelder længe har læst, i et sprog, der funkler og lever i stærke billeder og i et tempo, der næsten kan få en til at glemme at trække vejret." - Kristeligt Dagblad
"Flot ny norsk krimi ... Norge har fostret endnu et talent ..." - Vejle Amts Folkeblad
"Det er meget sjældent, at man bliver præsenteret for krimier, hvor sproget og indlevelsen er fra øverste hylde, så man spærrer virkelig øjnene op." - Børsen
Kundernes anmeldelser af Skindød
Gennemsnitlig anmeldelse:



![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
flottelotte
(27. januar 2012)
"Glæder mig til næste afsnit i Henning Juuls nye, gamle liv."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Jeanette J
(31. marts 2011)
"Rigtig god krimi, hvor læseren langsomt og i brudstykker kommer ind under huden på hovedpersonen. Spændende læsning."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
sanne 40
(8. marts 2011)
"Endnu en god forfatter. Godt skrevet."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Dorte S
(5. januar 2011)
"Så fik jeg endelig læst SKINDØD. Thomas Enger er blevet udråbt til at være den nye Stieg Larsson, hvilket jeg slet ikke synes han kan leve op til. Men det er vel egentlig også et utaknemmeligt øgenavn at få?! Sproget er slet ikke nær så flydende, og bogen er ikke helt så velskrevet som Millenium-trilogien, men når det er sagt, skal det også tilføjes at plottet er rigtigt godt, og man kan ikke umiddelbart regne løsningen ud undervejs i bogen. Man skal dog have tålmodighed, når man går i gang med læsningen - TE bruger alt for lang tid på at tegne sine personkarateristikker og miljøbeskrivelser, og først på side 131 sker der noget - men holder man ud så længe, er jeg sikker på man også får bogen læst færdig. Ja, sågar får lyst til at læse fortsættelsen :-)
- Og så er jeg vild med bøger, der har mange, men KORTE kapitler!"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af Tove S (27. november 2010) |
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Betina V
(24. november 2010)
"Skindød er en fantastisk debut fra Thomas Enger. I starten er den meget forvirrende og indbyder ikke til at læse videre. Dog fik min stædighed mig heldigvis at vende de næste 10 sider og derfra måtte jeg bare følge med
Henning Juul er en person, man kommer til at holde af og følge i hans tilbagevenden som journalist samtidig med at han kæmper med sine personlige spøgelser.
Undervejs i handlingen og da jeg fik læst mig varm fik jeg sværere og sværere ved at lægge bogen fra mig, for at lave noget så kedeligt som at sove..
Plottet er godt bygget op og der er en del overraskende elementer henad vejen, hvilket gør bogen til en af de bedre krimier jeg har læst.
Jeg glæder mig allerede til at Enger inviterer ind i universet igen"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Aase M 2
(10. november 2010)
"Denne bog er den f?rste krimi Thomas Enger har skrevet og hvilken debut. Han bliver sammenlignet med Stieg Larsson og det er ikke ufortjent. Lad os endelig f? mere fra hans h?nd"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af Annemarierau (21. oktober 2010) |
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Maja L
(5. oktober 2010)
"Klart en god bog, kan varmt anbefales!
Glæder mig til den næste;-)"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Maja
(30. september 2010)
"Min første indskyldelse på Skindød var "ja ja, de siger den måske er den bedste krimi skrevet af en debutant, mon ikke de overreagerer?"
NEJ, de overreagerede abslout ikke, for "Skindød" er FANTASTISK godt velskrevet og virkelig spændende hele vejen igennem, jeg nød virkelig at læse bogen og nu kan det ikke gå for stærkt med at udgive nummer 2, jeg glæder mig virkelig meget til at lære Henning Juul ENDNU BEDRE at kende."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Miss Amager
(29. september 2010)
"Hvor er der dog efterh?nden mange rigtig gode krimiforfattere - her er endnu en. Meget sp?ndende, fik n?sten ?nden?d. Ser meget frem til den n?ste i serien."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Belinda22
(26. september 2010)
"SUPER! Hvornår kommer den næste bog i serien? Kan ikke vente!"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Steen Fl. J
(20. september 2010)
"En rigtig god krimi, hvor man får sympati for hovedpersonen og begynder at kunne leve sig ind i hans liv.
Spændende og den lægger op til nr. 2."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Rie B
(8. september 2010)
"En meget velskrevet og spændende bog. Jeg læste den på 2 dage og følte mig ret "ensom" da jeg var færdig. Kan ikke vente til bog nr. 2.
Rie Balsby"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af Lotte N (8. september 2010) |
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Mette K
(31. august 2010)
"Hvis man er ægte krimifan må man læse Thomas Engers bog Skindød. I starten er den ikke så spændende men den bliver mere og mere spændende og det er svært at regne ud, hvem morderen er.
Jeg kan klart anbefale denne bog og glæder mig til at læse de andre bøger om jounalisten Henning Juul."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
boletteo
(28. august 2010)
"Skindød, men stadig i live?
Nordmanden Thomas Enger krimidebuterer med historien om journalist Henning Juul og en mordgåde, som han sparker effektivt i gang med det makabre fund af liget af en ung kvinde.
Tilbage på jobbet efter lang tids sygemelding kæmper Juul for at ryste en personlig tragedie af sig og få sporet sig ind på livet igen. Livet på redaktionen er gået videre uden ham; kolleger er rykket rundt og opad i hierarkiet, alt imens jagten på den hurtige nyhed, som henter de eftertragtede klik hjem til 123nyheder og ikke til de konkurrerende netaviser, ikke er blevet mindre hidsig.
Juul har to år tidligere gennemlevet den største ulykke af dem alle; at miste sit barn og selv overleve og må leve videre med det. Plaget af skyld er han tæt på at sumpe til i sorg, men heldigvis for fortællingens fremdrift, hvirvles han hurtigt ind i opklaringen af mordet på den unge kvinde. Og som journalist har ikke mistet taget. Juuls indre sporhund og sans for sagens rette sammenhæng er intakt. Han er konstant to skridt foran politiet, med en måske lidt utroværdig evne til at vandre direkte ind i løvens hule og næsten bogstaveligt falde over det ene lig efter det andet. Man keder sig ikke i hælene på Juul.
En gang imellem hører man lidt for tydeligt forfatterens stemme. Når Juul tænker højt og især i de lidt for forklarende passager, hvor han tænker tilbage på sin gamle læremester udi journalistfaget. Selv uden dem fornemmer vi, at gu er han en af de gode journalister, ham der Juul. Grundig i researchen, vedholdende i jagten på sandheden og nuanceret og præcis, når han skriver om den. Men stikpillen til medieverdenen og dens mekanismer er sjov og underholdende.
Hvor Jo Nesbøs Harry Hole (helten over dem alle ;-)) bliver mere og mere fysisk skæmmet af livet som kompromisløs politimand og Arne Dahls Paul Hjelm har en blegne, som gradvist vokser sig stor på kinden, er Thomas Engers hovedperson mærket lige fra begyndelsen. Henning Juuls ansigt er tydeligt arret, og giver hverken ham selv eller omgivelserne lov til at glemme sønnens dybt tragiske død i en brand i lejligheden.
Forfatteren kaster røgslør og piller modigt ved ømtålelige samfundsdebatter, men plottet holder og overrasker til slut. Den gennemgående fornemmelse, at ingenting er, hvad det synes at være, holder hele vejen igennem. Og til slut sætter Enger trumf på og en solid krog i læseren ved at antyde, at der er mere i sønnens død end simpel ulykke. Dét er alt nok til, at denne læser hænger på og krydser fingre for, at hovedpersonen ryster tungsindet af sig og vender stærkt tilbage i toeren; skarp, hævnlysten og rasende som ind i helvede.
"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
livlilje
(14. august 2010)
"Skindød er en spændende debut kriminal roman! For engang skyld ser man det fra en mandlig journalist vinkel. Bogen er informativ , plottet ikke til at regne ud. Meget i stil med Liza Marklund blot mere fyldig. Kunne godt have brugt mere psykologisk underfundighed, men kan jo være at hovedrollen udvikler sig i de kommende bøger? Vil med glæde læse de kommende bøger om Jornalisten, hans kollegaer og politisager...tror at Enger rammer de mandlige læsere bedre end mange af de kvindelige krimiforfattere! God læselyst!"
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Niels V
(10. august 2010)
"Var en af de heldige der vandt bogen. Bogen starter lidt sl?vt men tager virkelig til efter man har v?nnet sig til Engers m?de at skrive p?. Det er klart en af de bedre debuter, og Juul minder lidt om en lidt mere semntimental Harry Hole. Enger klare debuten flot, og jeg gl?der mig til hans n?ste bog i serien. Nesb?s f?rste b?ger om Harry Hole, var heller ikke helt i topklasse.
Je v?lger at give 4 stjerner, da det virkelig er en flot debut. Hvor jeg dog h?ber den vil toppe, foran den overhypede skrig under vand. Denne bog er flere klasser bedre. "
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Kirsten
(1. august 2010)
"Thomas Engers debut roman Skindød, er værd at læse. Der er ind imellem lidt langsomme passager, så man kan sagtens lægge bogen fra sig. Der er dog også steder, hvor det er så spændende, at man bare må videre. Jeg vil følge hovedpersonen i de næste bøger, med forventning om mere spænding."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Mona32
(1. august 2010)
"Skindød udspiller sig i den første uge hovedpersonen er begyndt på arbejde igen som journalist efter 2 års pause pga. en forfærdelig brandulykke og han kastes hovedkuls ud i en makaber drabssag, hvor han konstant befinder sig i handlingens brændpunkt som vidne til både drab og drabsforsøg.
Journalister ved meget mer end politiet bryder sig om.
Bogen tager mange emner op, bl.a muslimernes sharialovgivning, bandekriminalitet, jaulosi og magtkampe og efter min mening gaber den over lidt for meget på en gang. Jeg har også svært ved at finde ud af hvem alle bipersonerne er og hvorfor.
Alligevel, det er et flot arbejde af en debutant at være og jeg r spændt på at følge Henning Juul fremover.
Var den ikke slet så langtrukket indimellem ville jeg have give den topkarakter."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Freddy T
(29. juli 2010)
"Den længe ventede roman SKINDØD udkommer nu endelig på dansk. Men lad det være sagt straks - den er værd at vente på.
Den megen positive foromtale gør, at forventningerne er skruet noget op allerede da jeg sidder med bogen i hånden. Igen - så lever bogen fuldt ud op til dens ry.
Bogen er utrolig godt skrevet. At THOMAS ENGER er journalist skinner tydeligt igennem, både i hans evne til at formulere sig og i hans kendskab til stofområdet.
TE evner virkelig at opbygge en troværdig hovedperson, ja, i det hele taget er han god til at levendegøre personerne. Jo større rolle de har i forløbet jo bedre er de beskrevet. Og han forfalder aldrig til klicheer.
Det er et langt handlingsforløb, men det glider ind i mellem næsten stille og roligt og virker ikke på noget tidspunkt kedeligt, så jeg fristes til at skæmme teksten frem til næste handling. Tværtimod tog jeg mig selv i ofte at læse lidt tilbage for at være sikker på, at jeg havde forstået en person.
Plottet er troværdigt - og ganske realistisk - og fører endda frem til de kommende bind.
En særdeles vellykket debut - og det er lige før det næsten er en skam, at der kun kommer 6 bind med den hårdt ramte og sympatiske hovedperson, Henning Juul.
Læs den så du er parat til at læse næste bind, så snart det udkommer. Fastholdes kvaliteten så bliver det en spændende og læseværdig oplevelse."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Anne-v
(28. juli 2010)
"Læst på under 24 timer - en ren page-turner.
Thomas Enger gør det rigtig godt i hans debut-krimi. Fra starten er spændingen igang, og de korte meget intense kapitler gør, at man liiige tager et kapitel mere med.
Hovedpersonen den "ufrivillige" enspænder journalist Henning Juul er meget nem at holde af, og hans personlige bagage og tragedie bliver flot flettet ind plottet i bogen. Denne sidehistorie rumsterer hele tiden i baggrunden, og mon ikke dette mysterie er en oplagt 2'er?
Bogen er super spændende fra start til slut, og plottet ikke gennemskuet før til allersidst.
Er du i forvejen vild med Jo Nesbø og hans Harry Hole, vil du tage Thomas Enger og hans Henning Juul til dig. Jeg vil i hvert fald holde øje med den næste bog fra ham."
|
![]() ![]() ![]() ![]()
|
af
Carsten O 4
(12. juli 2010)
"Skindød er Thomas Engers debutroman - og det kan man mærke, på godt og ondt. Den er indimellem ret klodset skrevet (specielt begyndelsen), og persontegningen, som Enger gerne vil have skal være dyb og tredimensionel, forbliver hos bi-figurerne aldrig mere end papirstegninger og klicheer.
Når det så er sagt, så er Thomas Engers Skindød rigtig, rigtig spændende og god. Plottet er konstant interessant, og Henning Juul er en cool karakter, som jeg glæder mig til at følge i de næste bøger. Og uden at afsløre for meget, er der lagt i ovnen til en fantastisk fortsættelse!
Det her er guf for alle elskere af Jo Nesbø og Stieg Larsson!"
|
Skriv din egen anmeldelse
Se også:
- Bøger » Danske bøger » Krimi & spænding
- Guides » August
- Guides » Krimi & spænding i SAXO's sommerudsalg
- En Henning Juul-krimi
