 
|
af
Berrit B
(22. februar 2009)
"Indrømmet! Det var lidt et eksperiment for mig at skulle anmelde denne bog. Jeg kender ikke Spacemermaids blog, og er langt fra regelmæssig blog-læser i det hele taget (selvom jeg altid læser blog-uddragene i Urban, men det tæller vel ikke helt...). Jeg frygtede noget i retning af Bridget Jones møder Sex and the City på den værst tænkelige måde...
Og nu skammer jeg mig. For det er en sjov, lettilgængelig, ukrukket og sød bog. Der skete allerede noget mentalt da jeg læste forordet, hvoraf det fremgår, at Spacemermaid er veninder med Sarah Skarum, hvis artikler i Berlingske Tidende altid rammer plet og forskønner min dag. Og det blev kun bedre derfra.
Gennem Spacemermaids øjne har jeg oplevet forelskelsens rus, usikkerheden, lykken, øjeblikkene hvor hjertet hopper et slag over af glæde (eller af pinagtighed), øv-følelsen, når man har sendt en sms eller mail, før man rigtig fik tænkt det igennem, rastløsheden, når man intet hører fra sin elskede, kriblen i kroppen, når man alligevel gør, og følelsen af ikke at slå til.
Bedst af det hele, så udfolder historien sig stille og roligt - op og ned på godt og ondt (jeg må nok lige ind og tjekke bloggen, og se hvad der senere sker i Spacemermaids liv, der hvor weblogromanen slutter). Man er lidt misundelig på dem, som har fulgt udviklingen i bloggen, og derfor ikke bare kan bladre til næste side og næste indlæg, men har oplevet udviklingen i realtime og nydt spændingen. Jeg har grinet, grædt, kluk-leet, snøftet og græmmet mig i Spacemermaids selskab - og jeg har nydt det hele vejen.
Stor respekt til Spacemermaid, som tør dele ud af sit liv, sine oplevelser og erfaringer med alle os andre, som hun ikke kender, og som ikke kender hende, men alligevel føler at vi kender hende rigtig godt! Og så kan den indre Gerda altså godt hold kæft. Hvad har hun egentlig gang i!?
"
|