   
|
af
Metha N
(26. april 2008)
"?GODT GÅET?
?Buon Camino?, pilgrimsvandrernes indbyrdes hilsen, bliver, for de fleste af os andre, aldrig et anvendt udtryk, idet kun få har modet, fysikken og stædigheden til at gennemføre en pilgrimsfærd. Det er derfor en fornøjelse, at få oplevelsen gennem Ole Petersens dejlige beskrivelse, som ikke lader os andre tro, at vi taler om en søndags-spadsertur. Alt skrevet i humoristisk stil og med skøn leg med ordene. Selvom det ikke just er en krimi, er det svært at lægge bogen fra sig når man først er startet.
Vagabonden græder ikke, som titlen ellers kunne foranledige til at tro, men er til gengæld udstyret med en stædighed, der er i stand til at overtale selv de mest hærgede føder til at gå videre blot ved at tale til dem. De dage som beskrives smertende i krop og sjæl, gør også ondt på læseren, ligesom man kan glædes med Ole Petersen, når smerten lindres, regnen stopper, eller en storslået natur viser sig i horisonten.
Først på Ole Petersens anden pilgrimsrejse fornemmer man, at den indre ro har indfundet sig, at noget af målet med de lange ensomme vandringer har givet bonus, her får de smukke oplevelser også langt mere spalteplads og man er ikke hele tiden bange for, at kroppen skal give op, som man er i fortællingen om den første pilgrimsfærd.
Man kan læse bogen som ren eventyrskildring, men grunder man lidt mere over indholdet, kan den tillige bruges til at endevende sin egen trang/lyst/behov for at sadle om for en tid og måske mange af os kunne have glæde af det.
Køb bogen og få indsigt i et eventyr, uden selv at tage et eneste smertende skridt?.
"
|