Rasmus Rask (Hæftet)
- store tanker i et lille land

Beskrivelser af Rasmus Rask

Forlagets beskrivelse

Rasmus Rask (1787-1832) satte sit liv ind for sit fag. Det er sjældent. Han vidste at elite forpligter, og han kom til at betale dyrt for sin sejr: at slå sit navn fast som en af verdens største sprogforskere nogensinde og bl.a. få dansk anerkendt som et selvstændigt sprog i stedet for en slags forvansket plattysk, som de tyske Brødrene Grimm kaldte det.

Rasmus Rasks genialitet bestod i en særlig intuition for sprog, kombineret med flid. Han havde et særligt røntgenblik for den struktur der ligger bag ethvert sprog - og sammenhængen mellem de forskellige sprog. Som han selv sagde: "Jeg behøver blot at se Fadervor på et sprog for at kunne opstille dette sprogs grammatik."

Rask var kompromisløs når det gjaldt hans fag. Derfor blev han vred når han mødte fagfæller som han syntes ikke gjorde sig tilstrækkeligt umage - også selv om de hed Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig eller Chr. Molbech. Netop de store burde gøre det optimale, mente Rask. Han havde mægtige venner og fik mægtige fjender, men selv fjenderne måtte anerkende hans enorme viden og geniale indsigt i alverdens sprog - han kendte 55 forskellige sprog så godt at han kunne indplacere dem i "genetiske" slægtstavler.

Uden at vide hvordan han skulle komme fra sted til sted, drog Rask i 1816 ud på det der skulle blive en 6½ år lang, livsfarlig rejse "på tommelfingeren" gennem Rusland mod Indien, hvor han ville finde verdens ældste sanskrittekster. Over de russiske stepper kørte han i noget han selv betegnede som et "dejtrug" og gennem Persien kom han med en kamelkaravane. Undervejs sendte han konstant sprograpporter hjem - så resultaterne af hans studier ikke skulle gå tabt hvis han selv omkom.

Han overlevede, men ensomheden, hjemlængslen og de fysiske strabadser gav ham et knæk. Da han i 1823 vendte hjem, var han en mærket mand, fysisk og
psykisk.

Fra udlandet fik han stor anerkendelse og tilbud om attraktive embeder, men han takkede nej med ordene "Sit fædreland skylder man alt hvad man kan udrette." Igen og igen blev han dog forbigået når der skulle uddeles embeder i Danmark. Da han endelig, svækket af tuberkulose, i december 1831 fik et lønnet professorat ved Københavns universitet, var hans umiddelbare reaktion: "Jeg frygter det er for sent." Det var det.

Bibliotekernes beskrivelse

Om sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) der grundlagde den sammenlignende sprogvidenskab.