  |
af Udsholt
(30. april 2008)
"Resumé
Bogens hovedperson, Erik, er igennem hele sit liv blevet udsat for systematiske og rituelle
mishandler af sin sadistiske2 far. Dette giver Erik en enorm viden om, hvordan man bruger vold og frygt til at manipulere andre. Da Erik ikke længere kan skjule sine slagsmål bag sofistikeret
overklassesprog og sit intellekt, bliver han smidt ud af statsskolen og sendt på kostskole af sin mor,
der forsøger at beskytte ham imod faderen. Kostskolen, Stjärnsberg, som nu er hans eneste
mulighed for videregående uddannelse, viser sig dog langtfra at være et tilflugtssted for Erik.
1 Ondskaben s. 5, linje 1-3
2 Sadisme: at have (seksuel-)nydelse ved at ydmyge andre.
Stjärnsberg er styret af en meget voldelig form for kammeratopdagelse3, hvor de mellemskoleelever
der ?kæfter op? bliver slået hårdt ned på. Erik, som nægter at lade sig undertrykke, bliver hermed
tvunget til at gå i Firkanten4, hvor han brutalt mishandler de to 3.g?ere der udfordrede ham, til skræk
og advarsel for andre der eventuelt havde det samme i tankerne. Igennem de næste to år bekæmper
han, med støtte og kritik fra sin værelseskammerat, den højt begavede Pierre, det tyranniske system.
Da Erik ikke lader sig afskrække af nogle af de almindelige afstraffelsesmetoder, der bliver brugt i
kammeratopdragelsen, begynder Rådet5 at gå efter Pierre. Dette resulterer i dennes afrejse, og Erik
begynder derefter at begå anonyme hævnaktioner mod Rådets medlemmer.
Da Erik efter de to år på Stjärnsberg vender hjem med prisen for de bedste karakterer i
mellemskolen, venter faren i den tro, at intet har forandret sig. Med en beslutning om at dette skal
være hans sidste voldshandling, låser Erik døren efter ham og faren, da den før så rituelle
afstraffelse efter middagen skal finde sted.
Sammenhæng mellem Identitet og Miljø:
Personkaratestik af Erik og faderen
Erik, som er Ondskabens hovedpersen, er i bogen omkring 15 år ved dens begyndelse og 17 år ved
dens slutning. Han har lyst hår, blå øjne og er af atletisk kropsbygning, på hans hænder er der
utallige små ar efter fortænder, hvilket bliver kommenteret flere gange i bogen ?Han så på sine
hænder. Hvis man betragtede hænderne på nært hold så kunne man opdage små hvide mærker hér
og der, mest efter fortænder.?6. Erik er meget sportslig og kan uden problemer vinde de discipliner
han stiller op i til i eventuelle konkurrencer på Stjärnsberg. Dette gør ham hadet af
gymnasieeleverne, der ifølge kammeratopdragelsen altid skal vinde over mellemskoleeleverne.
Erik er ikke voldelig anlagt fra naturens hånd og bruger derfor hellere psykisk terror end egentlig
fysisk vold. Via sin fars brutale mishandlinger af ham, har han fået et enormt kendskab til
anvendelse af vold og psykisk terror. Han har ligeledes lært, hvordan han kan bruge had til at gøre
sig delvis fri af smerte, for at kunne forblive nogenlunde rolig under faderens straffe. Dette udvikler
han yderligere på Stjärnsberg, hvor han bl.a. provokere sin mest hadede fjende på kostskolen,
Rådets leder, Silverhielm, til at slå ham.
Han er et udpræget konkurrencemenneske, men bryder sig ikke om at vinde over folk der, ligger for
langt under hans eget niveau, da hans retfærdighedssans er stor. Erik lader ikke andre uplanlagt
3 Kammeratopdragelse går ud på at de ældre elever ?opdrager? de yngre. Hermed har lærerne ikke nogen egentlig
indflydelse udenfor klasseværelset og kan dermed ikke gribe ind i voldshandlinger.
4 Firkanten er en kampplads, hvor de mellemskoleelever der ?kæfter op? bliver tævet af en eller flere gymnasieelever.
5 Rådet er den højeste instans efter rektor på Stjärnsberg. En samling af 3.- og 4.g?er der styre skolen med hård hånd og
afstraffer de elever der går imod systemet.
6 Ondskaben s. 60, linje 28-30.
vinde over sig, men planlægger sine nederlag på forhånd for, som i sportssituationer, at give sig selv
et pusterum, så han kan yde mere i de konkurrencer, han har besluttet at vinde.
Eriks forhold til vold er meget usædvanligt. Som tidligere nævnt er han ikke voldeligt anlagt, men
har igennem sin fars mishandlinger udviklet en stor forståelse for, hvordan vold bruges. Hans syn
på vold er kynisk og på visse måder, specielt når han selv udøver den, perfektionistisk. Med
perfektionisme menes der, at hvis et slag, stød eller spark er upræcist, begynder det at kunne ses, at
han er utilfredshed og nærer lettere irritation over sin fejl. Han planlægger allerede inde selve
slåskampen begynder, hvilke slag, stød og spark han vil bruge mod modstanderen. Der er i bogen
flere eksempler på, hvordan Erik planlægger en eventuel kamp og derefter fortæller sin modstander,
hvad han vil gøre ved ham.
? - Godt, så har jeg kun et spørgsmål til, fortsatte Erik og sænkede så lidt efter stemmen for at få
skaffet absolut stilhed hos tilskuerne.
- Må jeg såre dem så meget jeg vil? Brække en arm eller smadre et næseben for eksempel?
Fra nu af slap Erik ikke straffepræfekterne7 med blikket.?8 ?
?Han sænkede stemmen endnu mere og talte med tænderne hårdt sammenpressede men med
tydelig læbebevægelser så man kunne se tænderne.
- Du der med næsen. Jeg brækker din næse omtrent midt på. Du kan regne med ødelagt skjorte og
bukser og desuden at du snart må af sted i en taxi til sygehuset.?9
Dette gør Erik for at skræmme modstanderen og dermed gøre ham mere ukampdygtig. Eriks
kendskab til psykisk terror er enormt, da han igennem sin barndom har brugt det til at opretholde
sin position som bandeleder i statsskolen. I det uddrag af romanen der står nogle få linjer oppe,
kan man se, hvordan han gør brug af den psykiske vold. I netop dette uddrag kan man læse,
hvordan han bevidst vælger sin fremtoning overfor modstanderne, for at gøre sit psykologiske spil
mest effektivt. Eriks måde at køre psykologisk terror på, handler ikke kun om at gøre sine
modstandere bange, men også de tilskuere der betragter ?kamppladsen?. Dette gør han for at
forhindre fremtidige udfordringer, og for at gøre, i dette tilfælde, Rådet og andre gymnasieelever
så tilpas bange for ham, at de ikke vil skade ham af frygt for, den hævn han har lovet at ville
gennemføre senere. Dette brugte han også i statsskolen, for at forhindre opstand blandt hans
underordnede i banden og blandt de andre statsskoleelever.
7 Den eller de gymnasieelever der står for afstraffelsen i Firkanten af en mellemskoleelev der har ?kæftet op?.
8 Ondskaben s. 102, linje 31-37 Da han kæmper imod de to 3.g?er i Firkanten.
9 Ondskaben s. 103, linje 6-8. Da han kæmper imod de to 3.g?er i Firkanten.
I et eksempel højere oppe, nævnte jeg, hvordan Erik brugte had til at gøre sig immun overfor
smerte. Jeg nævnte også at han brugte det, da han provokerede Rådets leder. Mens Rådet leder,
Silverhielm, med desperation, der er blevet vækket af Eriks forhånelser imod ham, slår Erik, står
denne ret, med hænderne på ryggen og uden at gøre modstand, da han ellers ville blive smidt ud af
skolen10. Dette gør Erik for at bryde Silverhielm ned, da han igennem sine erfaringer med vold har
lært, at personer der kan tage tæv er ligeså frygtindgydende, som dem der han give dem. På denne
måde kører han et psykologisk spil med Silverhielm, og det lykkes ham langsomt at bryde Rådets
leder ned.
Eriks identitet som menneske og hans syn på vold er i høj grad blevet skabt af han far. Erik ser
vold, som en naturlig metode til at overleve den verden han befinder sig i. Dette har han lært af sin
sadistiske faders brutale mishandlinger, hvor faderen prøver at fastslå sin overlegenhed og dermed
sin status som alfahan11 i familien overfor Erik. Farens voldelighed mod sin ældste søn kan
fortolkes, som farens følelse af magtesløshed og mangel på selvrespekt. At det netop går ud over
Erik og ikke hans yngre bror er tydeligvis fordi, at Erik, som den ældste søn, er den mest
sandsynlig til at udfordre farens magtposition. Grunden til at faderens vold12 mod Erik ikke stopper
er, at hver gang faderen slår Erik, mister han en del af sit selvværd. Derfor kan han ikke, uden at
anerkende sin uret og fejlbærelighed, stoppe volden mod Erik. Hvis man skulle argumentere imod
dette, kunne man også se på farens sadistiske tendenser og antage, at han kun mishandler sønnen,
fordi at han tager nydelse i at mishandle andre. Disse to teorier er næsten to stykker af en alen, da
sadister søger nydelse i at ydmyge andre og dermed bekræfter dem selv. Jeg tror derfor på, at
volden skyldes dårligt selvværd og sadisme hos faderen.
Man kan spekulere på, hvorfor Erik ikke har udviklet sig til, at blive ligesom faren. Den ødipale
fase er den fase, hvor barnet opdager de biologiske forskellen mellem kønnene og bliver mere end
bare kropslig. Det er ligeledes i den fase, hvor barnet identificere sig med voksne af samme køn,
specielt faderen eller en anden faderfigur.13 Dette betyder at Erik i teorien burde havde udviklet sig
som sin far, men da andre faktorer også har spillet ind, er det ikke gået sådan. Erik er et udpræget
multitalent med et meget højt intellekt og store atletiske evner. Dette giver ham stort spillerum og
10 En lov på Stjärnsberg der siger at man ikke må udøve vold eller noget lignende imod Rådets medlemmer. Straffen for
at overtræde denne lov er udsmidning.
11 Den højst rangerende han i en gruppe.
12 Vold er for det meste en reaktion på magtesløshed og mangel på selvværd
13 Kilde: Psykiatri ? en tekstbog
tydelige fordele overfor sin omverden. Eriks har en meget udviklet retfærdighedssands, hvilket har
gjort, at han har nægtet at give efter i sine holdninger. Hans mor, som altid har støttet og troet på
ham, har ligeledes været en af de faktorer der, har hevet ham væk fra at følge farens stig. Efter at
Erik begyndte at gå på Stjärnesberg, har vennen, Pierre, overtaget morens rolle, som kritiker af
vold, og han støtter igennem sine pacifistiske holdninger Eriks til at tro på, at man kan leve et liv
uden vold. Alle disse faktorer har ligeledes sørget for, at Erik ikke har ladet sig underkue af andre,
og har kæmpet for sine holdninger og rettigheder.
Igennem hele bogen følger man, hvordan den måde Erik forholder sig til sin far ændrer sig.
Allerede i de første få linjer af romanen fornemmer man, den lethed Erik har ved at forudsige
farens angreb. Dette giver ham en slags magt over faderen, da han kan bestemme, hvordan han vil
slås af faren når denne langede ud efter ham. Alligevel fornemmer man, at Erik ikke er klar til at
udfordre faren endnu. Dette ændre sig da Erik bliver smidt ud af statsskolen. Her beslutter han sig
for aldrig at lade faderen lægge en hånd på ham igen. Dette er nok et af de største vendepunkter i
romanen, da Erik fra det øjeblik af nægter at bliver mishandlet af nogle igen. Dog frygter Erik på
det stadie stadigvæk faren, da han har års mishandling helt inde på livet. Til sidst, da Erik vender
hjem fra Stjärnsberg, er frygten for faderen dog helt forsvundet. Dette kan forklares ved, at Erik
ikke længere ser på sin får igennem en drengs uerfarne øjne, men som en mand, der igennem de
sidste år på Stjärnsberg, har kæmpet imod en lang større overmagt og vundet.
Hermed kan man konkludere, at der er en stærk sammenhæng mellem Identitetsdannelse og Miljø
i bogen
Miljø
I de første år af sin barndom bor Erik i en rig forstad til Stokholm, senere flytter de ind til selve
Stokholm. I Stokholm lever de stadig i et overklassemiljø, selvom som tiden går, at det bliver mere
knebent. Forældrenes før så prægtige samling af malerier bliver der langsomt solgt ud af, da det er
knapt med penge i hverdagen. Moderen sælger et maleri for at have råd til at få Erik på kostskole.
Dette beviser ikke kun, at maleriet må havde været en del penge vær, men også at
familieøkonomien ikke er helt i top.
Miljøet på kostskolen Stjärnsberg er med sine sportsbaner, sit svømmebassin og de mange
tjenestefolk helt igennem overklasse. Nogle af Sveriges fineste familier, bl.a. adelen, har deres børn
gående på skolen. Dette giver en splittelse i klasserne, da eleverne holder sig til dem på deres eget
sociale niveau. Skolens magtfordeling er meget interessant, da det sætter en samling af
gymnasieelever i en højere position end lærerne. Rektoren er den højeste instans på skolen og har
altid det sidste ord i de få problemer der bliver givet videre til ham af Rådet. Rådet er den instans
der tager sig af eventuelle problemer med andre
elever, og som uddeler straffe til elever der efter
kammeratopdragelsens standpunkter har været
for opsætsige eller har forbrudt sig mod en af de
mange love, der gælder på Stjärnsberg. På
figuren kan man se, hvordan magtfordelingen er
på Stjärnsberg. Dem med mest magt er i toppen
og dem med mindst i bunden. Det at stille nogle
få elever over de andre, gør Stjärnsberg til et
diktatorisk system, hvor de lavest stående i
?samfundet? ikke har nogle rettigheder.
Temaer
Ondskabens hovedtema er ondskaben i mennesket. Denne ondskab bliver der allerede gjort
opmærksom på i titlen, der har det selv samme navn, Ondskaben. At forfatteren netop har valgt
dette ord til titel er meget symbolsk, og hentyder ikke kun til faderens ondskab mod Erik, men
netop til ondskaben i mennesket som helhed. Temaer som retfærdighed >< uretfærdighed spiller
også en stor rolle igennem hele romanen. Ligeledes skal man kigge på mere samfundskritiske
temaer som klasseforskelle og racisme, begge disse temaer er i bogen aktuelle på Stjärnsberg, men
også ligeledes ude i den virkelige verden, hvor kampen mod klasseforskelle og racisme stadig står
på.
Romanens menneskesyn
Romanens menneskesyn er selvfølgelig på mange måder påvirket af forfatterens menneskesyn, da
hans syn på sig selv styrer, hvordan han ser og opfatter sine omgivelser. Som tidligere nævnt i
indledningen er Jan Guillou journalistisk i sin skrivemåde, såvel som i hans selvopfattelse. Med
dette menes der, at han er udpræget analytisk i sin måde at opfatte sig selv, sin fortid og dermed
omverdenen på. Dette kan tydeligt mærkes når man læser Ondskaben, da hovedpersen, Erik,
ligeledes er analytisk i sin måde at opfatte verdenen på. Flere steder i bogen ses det, hvordan han
analyser de situationer han står i og derefter vurdere, hvad han skal gøre. Forfatterens
samfundsopfattelse er også en meget vigtig faktor i det at skulle finde bogens menneskesyn. Jan
Guillou er en meget kendt samfundskritikker, hvilket også sætter sine tydelige spor i Ondskaben.
Igennem hele bogen er der tydelig kritik af det samfund, som kan tillade, at børn bliver mishandlet
og ødelagt. I Ondskaben kan man igennem Eriks øjne betragte, hvordan faren og de skoler han har
gået på, har forsøgt at underkue og nedbryde den selvstændighed og styrke, der har opretholdt Eriks
uafhængige identitet. Man kan altså sige, at Ondskaben har et samfundskritisk menneskesyn, der
holder på at mennesker skal være lige. Dette bemærkes, når man igennem mødet med Stjärnsberg
ser, hvad det gør ved et samfund, at stille nogle få personer, og i dette tilfælde elever, over andre.
Dermed kan jeg konkludere, at Ondskaben har et venstreorienteret14, samfundskritisk menneskesyn.
Bogens budskab
Jan Guillou?s budskab med Ondskaben er, at hvis man føler har nogle holdninger/meninger og føler
at de er de rigtige, er det vigtigt at stå fast uanset, hvad det koster én. Jan Guillou fortæller igennem
Erik om, hvordan man må kæmpe for det man tror på, for hvis man bare følger andre blindt, kan
man ikke ændre de ting i samfundet, som behøves ændret.
Hvad der ikke slår mig ihjel, gør mig kun stærkere. "
|